Er du blevet fejlbehandlet? Dette skal du vide om patientskadeerstatning

Sundhed

27/09/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Mange ved for eksempel ikke, i hvilke tilfælde en erstatning faktisk kan komme på tale.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vi hylder i tide og utide vores danske velfærdssamfund, og det er da også unikt, at vi alle kan komme til lægen eller blive opereret i tilfælde af sygdom.

Men læger er jo også bare mennesker, og mennesker kan som bekendt begå fejl.

Derfor har vi i Danmark og patientskadeerstatning, som gør det muligt for dig at få erstatning, hvis du bliver udsat for fejl under en medicinsk behandling, som resulterer i skade eller en forværret tilstand.

Det kan for eksempel komme på tale, hvis du har oplevet en fejloperation.

Men hvad er egentlig dine rettigheder? Og kan alle søge om erstatning?

Hvem kan søge om patientskadeerstatning?

Alle patienter, der har lidt skade som følge af en medicinsk fejl, har ret til at søge erstatning.

Dette gælder både ved indlæggelser, ambulante behandlinger og konsultationer i både offentlige og private sundhedsvæsener.

Det er vigtigt at indsamle al relevant dokumentation, herunder lægejournaler og erklæringer, for at styrke din sag.

Processen for at ansøge om erstatning

For at ansøge om patientskadeerstatning skal du indsende en ansøgning til Patienterstatningen.

Denne ansøgning skal indeholde en grundig beskrivelse af hændelsesforløbet, den påførte skade og den medicinske behandling, du har modtaget.

Det kan være en fordel at få hjælp fra en advokat, der har specialiseret sig i patientskadesager, for at sikre at alle nødvendige oplysninger er medtaget og korrekt fremlagt.

Du kan læse mere på Patienterstatningen.dk.