Nicolai Pedersen
Forskning viser at få ændringer i din hverdag kan forlænge din forventet levealder med flere år.
Mange danskere prøver at få mere bevægelse ind i hverdagen.
Nogle tager cyklen, andre går en tur efter aftensmaden eller finder tid til træning mellem arbejde og indkøb.
Små vaner fylder ofte mere, end man lige tror, når kroppen skal have det godt i mange år.
Det gælder især, når målet ikke kun er at have energi nu og her, men også at holde sig frisk senere i livet.
Netop derfor får helt almindelige hverdagsvalg stadig større opmærksomhed.
Ifølge en artikel fra Health peger eksperter på, at én vane skiller sig tydeligt ud.
Gør en forskel
Regelmæssig motion bliver fremhævet som den vigtigste daglige vane for et langt liv. Genetik har betydning, men kun for en mindre del. Resten hænger i høj grad sammen med den måde, man lever på.
Ifølge artiklen kan daglig bevægelse løfte den forventede levealder med op til fire år. Samtidig hjælper motion kroppen på flere fronter, fordi blodcirkulationen bliver bedre, stofskiftet får støtte, og kroppen lettere holder inflammation nede.
Det anbefales, at en voksen dyrker moderat motion i 150 minutter om ugen.
Bevægelse er også godt for hovedet. Fysisk aktivitet kan styrke hukommelse og læring, samtidig med at stress bliver dæmpet. Det gør vanen attraktiv for mange, også for folk, der ikke træner hårdt eller ofte.
Pointen er ikke, at alle skal løbe maraton. En gåtur, svømning, cykling, let styrketræning eller yoga kan være nok til at komme godt i gang. Det afgørende er, at det bliver en fast del af hverdagen.
Mere end motion
Health skriver også, at andre vaner kan skubbe i samme retning. Kosten betyder meget, og især mad med grøntsager, frugt, fuldkorn, gode fedtstoffer og magre proteiner bliver nævnt som vigtig for et langt og sundt liv.
Søvn spiller også ind. Voksne bør som udgangspunkt få mellem syv og ni timers søvn, så kroppen får ro til at reparere sig selv og hjernen fungerer optimalt dagen efter.
Sociale relationer er en anden vigtig brik. Tid med venner, familie og fællesskaber kan løfte humøret og mindske risikoen for flere sygdomme. Samtidig peger artiklen på, at et aktivt sind med læsning, spil eller nye færdigheder også kan være med til at holde hjernen skarp.
Flere vaner trækker dog i den modsatte retning. Rygning, for meget alkohol, meget stillesiddende adfærdog en kost med meget ultraforarbejdet mad bliver nævnt som forhold, der kan forkorte livet og forringe helbredet markant.
