Dødsensfarlig virus spreder sig: Der er ingen kur

Sundhed

25/03/2023

Skrevet af Redaktionen

Det drejer sig om den farlige Marburg-virus, der sammenlignes med Ebola.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I Republikken Ækvatorialguinea og Tanzania har der været et udbrud af den farlige Marburg-virus, som har ført til 20 dødsfald i Ækvatorialguinea og fem dødsfald i Tanzania.

De mange dødsfald er rapporteret af Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Marburg-virusen forårsager høj feber, indre blødninger og organsvigt, og det er nødvendigt med øgede modforanstaltninger for at forhindre en større epidemi og yderligere tab af liv.

Marburg-virusen spredte sig fra Kié-Ntem-provinsen til Bata og tre andre provinser i Ækvatorialguinea, og sundhedsmyndighederne har haft svært ved at begrænse virusen. Regeringen i Ækvatorialguinea erklærede en sundhedsnødsituation i februar og WHO har udsendt eksperter for at hjælpe med modvirke et større udbrud og støtte Gabon og Cameroun i at forberede sig.

Marburg-virusen overføres fra frugtflagermus til mennesker og spredes fra person til person gennem direkte kontakt med kropsvæsker fra inficerede mennesker eller overflader.

Der er i øjeblikket ingen godkendte vacciner eller effektive behandlinger mod Marburg-virusen, men der er flere behandlingsmetoder og vaccinekandidater, som bliver testet i øjeblikket ifølge WHO.

Ifølge WHO ligger dødeligheden på mellem 24 og 88 procent afhængig af virusvarianten – det gør virussen lige så dødelig som ebola.