Fuldkorn til morgenmad giver ikke kun en sund og god start på dagen. Det er også med til at mindske risikoen for tarmkræft.
Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at du får 75 gram fuldkorn om dagen for at nedsætte risikoen med 17 procent.
Fuldkorn er desuden gavnligt i forhold til forebyggelse af en række andre kræftformer og livsstilssygdomme.
Hele 4 ud af 10 danskere spiser morgenmadsprodukter med fuldkorn fem gange om ugen eller mere. Det viser nye tal fra ”Kost, Kræft og Helbred – Næste Generationer”.
Det er 40 procent af danskerne, der starter stort set hver dag med enten gryn, grød, eller andre morgenmadsprodukter med fuldkorn. Hertil kommer rugbrød og andet fuldkornsbrød som vigtige kilder til fuldkorn om morgenen.
Chefkonsulent i Kræftens Bekæmpelse Gitte Laub Hansen ser positivt på danskernes morgenmadsvaner:
"Fire ud af 10 kræfttilfælde kan forebygges. Antallet af danskere, der vælger en fuldkornsrig morgenmad, er derfor både meget lovende for deres egen generation og risiko for tarmkræft, men også for deres børn, der bliver flasket op med fuldkorn," fortæller hun.
Gode morgenmadsrutiner
Det er både nemt og sundt at få fuldkorn til morgenmad. Du kan vælge at spise bare 1½ dl havregryn eller tilsvarende om morgenen for allerede at være halvvejs til at have spist de anbefalede 75 gram fuldkorn om dagen. Resten kan du nå til frokost med to skiver rugbrød eller som fuldkornspasta til aften.
Måske kan det til tider også føles uundgåeligt at give efter for børnenes plagen efter sukkerrige morgenmadsprodukter, der ofte lokker med glade farver og sjove figurer på emballagen.
Heldigvis findes der mange spændende alternativer til havregryn, der også har det orange fuldkornslogo. Morgenmadsprodukter, der bærer det orange logo, har et højt indhold af kostfibre og lavt indhold af sukker, salt og mættet fedt.
Fakta om ”Kost, Kræft og Helbred - Næste generationer”
”Kost, Kræft og Helbred – Næste Generationer” er en befolkningsundersøgelse hvor de første data er indsamlet i perioden 2015-2019 blandt ca. 40.000 danskere i alderen 18-85 år. Her følger man udviklingen i forekomst af kræft og andre sygdomme blandt efterkommere af deltagere i den første ”Kost, Kræft og Helbred” befolkningsundersøgelse.
På den måde håber Kræftens Bekæmpelse at få ny viden om arvelighed og forekomst af risikofaktorer for kræft.
De 40.000 deltagere har afgivet information om forskellige risikofaktorer for kræft bl.a. kostvaner og biologiske prøver. Deltagerne er ikke ganske repræsentative for den generelle befolkning, fordi de både skal være efterkommere af den første befolkningsundersøgelse og samtidigt være villige til at afgive mange oplysninger, målinger og prøver.
