"Alle kan gøre det": Dansk hjerneforsker giver opskriften på en skarpere hjerne

Sundhed

10/08/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Vigtigst af alt understreger Troels at det aldrig er for sent, og at alle kan drage fordel af det.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En sund hjerne er nøglen til et godt og lettere liv. I en tid, hvor digitaliseringen accelererer og nye teknologiske løsninger kræver konstant læring og indsigt, bliver det vigtigere end nogensinde at træne hjernen.

Men hvordan kan vi sikre, at vores hjerne forbliver i topform? I denne artikel får du tips og tricks til, hvordan du kan styrke din mentale skarphed og holde trit med den hurtigt foranderlige verden.

Troels Wesenberg, en hjerneforsker specialiseret i hjernens kapacitet, mener at have fundet 'opskriften' på en skarpere hjerne.

Vigtigst af alt understreger Troels til B.T., at det aldrig er for sent, og at alle kan drage fordel af det. Derfor deler han nu syv gode råd.

Gør op med "plejer"

De fleste af os kan godt lide, når "det hele kører på skinner." Vi inkorporerer rutiner og vaner for at gøre hverdagen nemmere, og det løser da også praktiske problemer, men det udfordrer ikke hjernen.

Derfor er det smart med såkaldte 'opbrud'. Prøv f.eks. en ny opskrift, når du bager, eller når du strikker. Tal med en fremmed, eller besøg et nyt sted.

Det gode ved disse aktiviteter er, at de tvinger hjernen til nytænkning.

Bliv bevidst om din evne til at huske

Det er vigtigt at blive bevidst om, hvordan man husker bedst. Der findes mange forskellige teknikker til dette, såsom remser, tal, billeder og mange andre.

Det er derfor meget individuelt, hvad der virker for dig. Vær nysgerrig og eksperimentér med, hvad der fungerer bedst.

Lær noget nyt

Ligesom i det første punkt er det godt at udfordre hjernen.

Det er vigtigt at bringe sig selv i 'uudforsket terræn', da det udvikler nervecentrene.

Styr din evne til at fokusere

Opmærksomhed er altafgørende i arbejdet med at styrke hjernen.

En god idé i den daglige træning er f.eks. at planlægge din dag ud fra, hvad du gerne vil opnå, og inkludere både belønninger og pauser mindst en gang i timen, hvor du laver noget helt andet.

å den måde hjælper du din hjerne med at holde opmærksomheden og finde den igen.

Motion

Motion er ikke kun godt for at forebygge hjerte-kar-sygdomme og holde vægten.

Det er også vigtigt for at styrke indlæringsevnen, og det vil derfor også gavne din hjerne.

Prioritér din søvn

Hjernen har brug for ro til både at 'rydde op' og restituere, og det sker gennem søvn.

Derfor er det vigtigt at prioritere god søvn.

Spis varieret

At spise varieret er et råd, man ofte hører, og det gælder også for hjernens sundhed.

Fødevarer som blåbær, mørk chokolade og andre sunde fødevarer har vist sig at være gode for hjernen.

Ved at inkludere disse i din kost, kan du forebygge en række problemer og styrke hjernens sundhed.