En kræftsygdom kan påvirke tilværelsen, lang tid efter selve kræftbehandlingen er afsluttet.
Faktisk vil være tredje dansker være ramt af kræft, inden vi fylder 75 år, ifølge tal fra Kræftens Bekæmpelse - men udfordringerne stopper ikke, selvom sygdommen forsvinder.
I en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse med svar fra over 3.000 kræftpatienter, siger 70 procent, at de har oplevet én eller flere senfølger.
Det kan f.eks. være træthed (fatigue), angst, problemer med at holde på afføring eller urin, seksuelle problemer eller nedsat hukommelse. Senfølgerne kan have store konsekvenser. Både privatlivet, men også ens arbejdsliv kan blive påvirket.
"Langt flere overlever kræft end tidligere, hvilket er positivt. Men det betyder også, at et stigende antal får senfølger. Desværre viser vores nye undersøgelse, at mange med behov for hjælp ikke får det i tilstrækkelig grad. Vi arbejder for, at der kommer en styrket og koordineret senfølgeindsats over hele landet. I dag bliver hjælpen givet for tilfældigt, og mange får den ikke," siger formand for Kræftens Bekæmpelse, Helen Bernt Andersen.
Patienter får ikke hjælp
Den nye ’Barometerundersøgelse’ bygger på svar fra mennesker, der fik konstateret kræft 2-2,5 år før undersøgelsen.
40 procent med senfølger angiver, at de har behov for hjælp til håndtering af fysiske, psykiske eller seksuelle senfølger.
Af dem oplever op mod 3 ud af 4, at de ikke har fået den i tilstrækkelig grad.
Det er især hjælp til seksuelle (72 procent) og psykiske senfølger (71 procent), de oplever ikke at få tilstrækkelig hjælp til. Mange savner også hjælp til de fysiske senfølger (55 procent)
Kræftens Bekæmpelse arbejder for, at der i hele landet kommer ensartede tilbud til mennesker med senfølger efter kræft. Bl.a. anbefaler foreningen generelle senfølgeklinikker i alle regioner. Det findes i dag kun i to regioner.
"Det er også vigtigt, at patienter med senfølger ikke selv har ansvaret for at finde rundt i sundhedsvæsenet. Det tværfaglige samarbejde mellem almen praksis, kommune og hospital bør styrkes. Her er det oplagt at tænke den praktiserende læge ind som en tovholder for patienten," siger Helen Bernt Andersen.
Politisk fokus
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) varslede i efteråret 2023, at senfølger vil fylde i den kommende kræftplan 5, og det kvitterer Helen Bernt Andersen for.
"Det er positivt, at senfølger er blevet et tema, som politikerne er opmærksomme på og ønsker at handle på. I Kræftens Bekæmpelse bidrager vi med anbefalinger og viden. Vi håber, at det vil afspejle sig både i den næste kræftplan og i de kommende anbefalinger fra Sundhedsstrukturkommissionen," siger Helen Bernt Andersen.
Grundlæggende føler kræftpatienter sig trygge og godt behandlet i sundhedsvæsenet. Det bekræfter den nye Barometerundersøgelse også.
"Men for den enkelte, som har haft kræft, kan senfølger fylde meget, og i fremtiden kommer der mange flere med behov for hjælp til håndtering af senfølger. Så for det politiske lag i sundhedsvæsenet er det en bunden opgave at tilrettelægge og sikre bedre hjælp til alle med behov uanset deres postnummer og sociale baggrund," siger Helen Bernt Andersen.
Konsekvenser af senfølger
Senfølger kan opstå både af selve kræftsygdommen og som følge af selve kræftbehandlingen. Senfølger kan have mange konsekvenser:
Det kan give forringet livskvalitet samt risiko for et ændret arbejdsliv og udfordringer med at fastholde jobbet
Det kan føre til ensomhed, fordi man trækker sig fra sociale relationer og socialt liv
Der kan komme udfordringer med intimiteten i ens parforhold
Læs hele undersøgelsen her: Kræftpatienters behov og oplevelser med sundhedsvæsenet i opfølgnings- og efterforløbet
