Nu er det officielt: Mikkel Hansen indstiller karrieren

Sport

03/04/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Han har netop fortalt det på et pressemøde.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danmarks nok bedste mandlige håndboldspiller nogensinde, Mikkel Hansen, indstiller karrieren.

Det fortæller hovedpersonen selv på et pressemøde.

"Jeg tror, jeg er kommet til et sted, hvor der måske er andre ting, der trækker en smule i mig. Derfor føler jeg, at det til sommer er det helt rigtige tidspunkt (at indstille karrieren, red.)."

Har ikke mistet kærligheden til sporten

Den 36-årige målmaskine understreger, at han på ingen måde har mistet kærligheden til den sport, han har været en af hovedpersonerne i gennem de seneste snart 20 år.

"Det er stadigvæk sjovt at spille håndbold. Jeg er stadig 100 procent dedikeret til det, jeg laver," lyder det.

Håndboldstjernen gik videre med at takke sin familie, sin kone og sine børn, som har givet afkald på en masse ting og har givet Hansen muligheden for at blive så dygtig en spiller som muligt.

Derefter kom der en stor tak til alle de trænere, medspillere, fysioterapeuter, holdlere og agenter, han gennem sin karriere har haft med at gøre.

Stadig mange spændende kampe tilbage

Håndboldsæsonen er, som bekendt, ingenlunde slut, og det betyder også, at Hansen har flere store kampe at se frem til.

"Jeg glæder mig meget til de næste par måneder, hvor jeg vil prøve at nyde det så meget som muligt," lyder det fra hovedpersonen.

Faktisk har Mikkel Hansen mulighed for at vinde det sidste trofæ, han endnu ikke har haft mulighed for at løfte, nemlig Champions League-trofæet. Aalborg Håndbold har kvalificeret sig til kvartfinalerne.

Derudover siger Mikkel Hansen på pressemødet, at han er klar til at kæmpe Danmark til sommerens OL, hvis han bliver udtaget.

Og mon ikke, han bliver det ...