4 danskere iblandt: Disse ryttere er udgået af Tour de France 2024

Sport

12/07/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Tallet kommer nok til at stige, efterhånden som de sidste etaper nærmer sig.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tour de France er noget særligt. Det kan man nok nikke genkendende til, selvom man ikke engang går op i landevejscykling.

En af grundene til, at det er så særlig en begivenhed, er uden tvivl, at den er blevet afholdt i over 100 år - og så også lige det faktum, at det er et nærmest umenneskeligt hårdt løb, deltagerne bliver udsat for.

De 176 ryttere, der stillede til start i Tour de France 2024 skal cykle vanvittige 3498 kilometer i løbet af de 21 etaper, og de har altså kun to hviledage undervejs.

Læg så dertil, at mange af de kilometer, der skal tilbagelægges, går opad i en sådan grad, at det for os almindelige dødelige nærmest vil føles som at cykle lodret op ad en mur.

Derfor er der heller ikke noget at sige til, at der hvert år er et antal ryttere, der udgår af Tour de France, og indtil videre har 15 ryttere været nødt til at forlade tour'en - desværre er der fire danske ryttere iblandt.

TV 2 har lavet en oversigt over, hvilke ryttere der (indtil videre) har måttet træde af cyklen og opgive at fortsætte.

Disse ryttere er udgået

  1. Michele Gazzoli (Astana), 1. etape – hedeslag

  2. Casper Pedersen (Soudal Quick-Step), 3. etape – brækkede kraveben i styrt

  3. Mads Pedersen (Lidl-Trek), 8. etape – skader som følge af styrt på 5. etape

  4. Aleksandr Vlasov (BORA - hansgrohe), første hviledag – fraktur i anklen efter styrt

  5. Tim Declercq (Lidl-Trek), 11. etape – trak sig inden etapestart med sygdom

  6. Ion Izagirre (Cofidis), 11. etape – udgik på etapen med udmattelse

  7. Alexis Renard (Cofidis), 11. etape – udgik på etapen med udmattelse

  8. Fred Wright (Bahrain), 11. etape – missede tidsgrænsen

  9. Michael Mørkøv (Astana), inden 12. etape – syg med covid-19

  10. Fabio Jakobsen (Team dsm-firmenich), 12. etape – stod af på grund af træthed

  11. Pello Bilbao (Bahrain - Victorious), 12. etape – stod af på grund af sygdom

  12. Søren Kragh Andersen (Alpecin-Deceuninck), 12. etape – faldt for tidsgrænsen

  13. Jonas Rickaert (Alpecin-Deceuninck), 12. etape – faldt for tidsgrænsen

  14. Yevgeniy Fedorov (Astana), 12. etape – faldt for tidsgrænsen

  15. Primoz Roglic (Bora - hansgrohe), inden 13. etape – styrtede på 12. etape