Iransk statsdrevet tv har kaldt dronning Elizabeth "en af de største forbrydere i menneskehedens historie" og endda sammenlignet hende med Adolf Hitler.
Det skriver The Dailymail
Mens verden sørger over en af de mest elskede skikkelser i moderne historie, hævdede det autoritære regime, at monarkens død er "gode nyheder for verdens undertrykte folk".
De sagde blandet andet:
"Hendes arv er fuld af kriminalitet, vederstyggelighed og snavs."
Putin og Xi Jinping har kondoleret
Andre ledere af tilsvarende autoritære regimer, Vladimir Putin og Xi Jinping, udtrykte deres kondolencer med den kongelige familie i sidste uge.
Men Irans udenrigsministerium har ikke kommenteret hendes død eller kong Charles III's troneopstigning.
Nu har dets regeringsforbundne tv-kanaler har spredt modbydelige bemærkninger om hende.
På Irans Channel 1-netværk sagde Foad Izadi fra Teheran University i kommentarer oversat af Middle East Research Institution: "Måske, i lyset af hendes 70 år på tronen, burde hun medtages på den samme liste som Hitler."
Dronningen er krigsforbryder
I en engelsksproget udsendelse på regeringsnetværket PressTV tilføjede han: "Dronningen er en berømt imperialist, kolonialist, krigsforbryder, ulovligheder begået af den britiske hær foregår over hele verden i hendes navn."
PressTV's hjemmeside udsendte også en kommentar online. Her gav de hende skylden for, at Iran ikke havde suverænitet over Bahrain og den dødelige undertrykkelse af demonstranter mod det iranske regime i 2009.
Hjemmesiden hævdede, at demonstranter var blevet indoktrineret af dronningen og BBC til at kræve frie og retfærdige valg og opfordre til afslutningen af det teokratiske regime.
Et kompliceret forhold
Dronning Elizabeth besøgte Iran i 1961, hvor hun boede i det storslåede Golestan-palads i Teheran.
Hun besøgte også Isfahan, Shiraz og Persepolis, ledsaget af Farah Pahlavi, den daværende kejserinde.
Kong Charles III besøgte Iran på en humanitær mission efter det ødelæggende jordskælv i 2003 i Bam i den sydøstlige del.
Jordslælvet kostede titusindvis af mennesker livet.
Britiske og sovjetiske styrker invaderede Iran i 1941 for at sikre britiske oliefelter ved Abadan.