Opskriften er offentliggjort: Sådan laver du den officielle 'kroningstærte' til Kong Charles' kroning

Royalt

21/04/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Den skal da prøves!

Den britiske konge og donning har personligt valgt en opskrift på "kroningstærten" til fejring af de store frokoster, der skal arrangeres for at markere korningen af Kong Charles.

Det royale par delte opskriften, som indeholder spinat, bønner og estragon, på den kongelige families officielle Twitter-konto.

Til afdøde dronning Elizabeth II's kroning i 1953 blev Coronation Chicken - som indeholder kold kylling i en karryflødesauce med en velkrydret salat af ris, grønne ærter og blandede krydderurter - opfundet for at brødføde de udenlandske gæster, der blev underholdt på Buckingham Palace efter ceremonien.

Opskriften er blevet til i samarbejde mellem den kongelige køkkenchef Mark Flanagan og Charles og Camilla.

Elsker alt med æg og ost

Den tidligere kok i Buckingham Palace, Darren McGrady, sagde, at kongens valg ikke kom som nogen overraskelse, fordi Charles elsker alt med æg og ost.

McGrady, der arbejdede for den nu afdøde dronning Elisabeth i 15 år, sagde, at han havde lavet tærten til Charles mange gange.

"Det er ingen overraskelse, at kong Charles III har delt opskriften til kroningstærten for at fejre sin kroning," tweetede han.

"Hans mor, Dronningen, elskede chokolade, men Kongen elsker alt med æg og ost.

"Jeg har lavet tærte til ham mange gange... især med laks, han havde fanget i floden Dee."

Buckingham Palace sagde, at tærten blev valgt, fordi den fungerede som en “deleret”, der kan serveres både varm eller kold, passer til en lang række kostbehov og let kan tilpasses til forskellige smagsbehov.

Kongehuset nævner også, at tærten smagte lækkert og havde fordelen af ikke at være for kompliceret og ikke kræve dyre eller svært at skaffe ingredienser.

Instruktionsvideo til de nysgerrige

En kok for de kongelige, klædt i en hvid uniform, broderet med den afdøde dronnings EIIR-cypher og en kokkehue, bliver i en video på de sociale medier, hvordan tærten laves fra bunden.

Den kongelige families hjemmeside beskrev det som "en tærte med en sprød, let mørdej med en delikat smag af spinat, bondebønner og frisk estragon.

“Spises varm eller kold med en grøn salat og kogte nye kartofler til – perfekt til en stor kroningsfrokost!”

"Vi ser frem til at samarbejde med kokke og amatørkokke der også er velkomne til at komme med forslag eller inputs til opskriften."

Quiche er kendt som en klassisk fransk ret, men siges faktisk at være opstået i Tyskland i middelalderen med ordet quiche fra det tyske kuchen, der betyder kage.

Den Store britiske Bagedyst-deltagere har tidligere lavet quicher som en del af udfordringer med 1980'er-tema.

Selv madlavningsdronningen Delia Smith har kæmpet med quicher med blød bund, og hendes hjemmeside indeholder råd om, hvordan man undgår problemet.

Smith skrev til en opskrift på Quiche Lorraine: "I årevis har jeg eksperimenteret med denne type opskrifter for at eliminere problemet med den gennemblødte bagværksbund, der ser ud til at plage så mange mennesker, inklusive mig selv.

"Jeg vil understrege, at beholderen skal være af metal, ikke porcelæn eller glas."

The Coronation Big Lunch har til formål at bringe naboer og lokalsamfund sammen for at fejre kroningen den 6. maj.

Camilla har været protektor for Big Lunch-initiativet siden 2013.

Det skal du bruge

Opskriften er til 6 personer.

Tærtebund
  • 125 g almindeligt mel

  • En knivspids salt

  • 25 g koldt smør i tern

  • 25 g spæk/fedt

  • 2 spsk mælk

  • Eller: 1 x 250 g færdiglavet mørdej

Fyld
  • 125 ml mælk

  • 175 ml fløde

  • 2 mellemstore æg

  • 1 spsk friskhakket estragon

  • salt & peber

  • 100 g revet cheddar

  • 180 g kogt spinat, let hakket

  • 60 g bønner eller kogte soyabønner

Du skal bruge en tærteform på 20 cm.

Sådan gør du

  1. Du starter med bunden

  2. Sigt mel og salt i en skål; tilsæt fedtstofferne og gnid med fingerspidserne til en brødkrummelignende konsistens

  3. Tilsæt mælken lidt ad gangen og bland ingredienserne sammen til en dej

  4. Dæk til og lad det hvile i køleskabet i 30-45 minutter

  5. Mel arbejdsfladen let og rul dejen ud, til den er lidt større end toppen af formen og ca. 5 mm tyk

  6. Beklæd formen med dejen. Dæk og lad hvile i yderligere 30 minutter i køleskabet

  7. Forvarm ovnen til 190 C

  8. Beklæd kageformen med fedtsugende papir, tilsæt bagebønner og bag blind i 15 min. Fjern papir og bønner

  9. Reducer ovntemperaturen til 160 C

  10. Pisk mælk, fløde, æg, krydderurter og krydderier sammen

  11. Fordel halvdelen af osten i bunden, top med spinat, bønner og krydderurter, og hæld derefter mælk- og flødeblandingen over

  12. Rør blandingen omhyggeligt for at sikre, at fyldet er jævnt fordelt

  13. Drys den resterende ost over tærten

  14. Bages i 20-25 minutter, indtil den er sat og gyldne