Kate Middleton afslører hobby, som hun er "meget dårlig til"

Royalt

23/01/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Louise S.

Prins William har for nyligt afsløret, at Kate Middleton er en god kok, men hun har også en hobby, som hun ikke ligefrem mestrer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Madlavning er en fælles interesse i familien

Prins William har tidligere i denne uge deltaget i ”Together as One”, som er en velgørenhedsorganisation for mennesker, som oplever ensomhed og social isolation. Mens han arbejdede med en gruppe unge mennesker om at lave chicken teriyaki, fortalte han, at ”Kate er en vældig god kok”.

Ifølge lærer Matthew Kleiner-Mann har Kate Middleton tidligere fortalt om sin kærlighed til madlavning, og han fortæller, at prinsessen under et besøg på Lavender Primary School har talt med eleverne om madlavning. ”Hun fortalte os, at hendes børn elsker at lave mad, og at de laver mad til hende,” fortæller han. ”De lavede en pastaret forleden. De hjælpes ad med at røre rundt og tilføje ingredienserne. Og så laver de også salater.”

Den royale korrespondent Katie Nicholl har også fortalt, at den kongelige familie går op i madlavning. ”Om aftenen beskæftiger Kate sig med sin hobby ved at lave Williams livret, grillkylling. Sådan ser en perfekt aften ud for dem,” fortæller Katie.

 

Den fejlede hobby

Men Kate Middleton indrømmer også, at der er én ting, hun ikke er særligt god til, på trods af at hun synes, at det er en fantastisk færdighed at have. Og det er at strikke. I 2020 besøgte prinsessen Glasgow, og der fortalte hun en gruppe kvinder, at hun havde forsøgt at strikke en sweater til prins George, mens de viste hende deres hækleprojekter.

”Jeg har prøvet at strikke, men jeg er virkelig dårlig til det. Måske har I nogle tips?” sagde hun og fortsatte så: ”Jeg prøvede at strikke en sweater til George, da han var baby, men jeg nåede kun halvvejs, og så faldt det fra hinanden.”

Kate er udover madlavning også glad for udendørs aktiviteter og har designet en have til RHS Chelsea Flower Show i 2019. Hun mener, at tid udendørs spiller en vigtig rolle i barndommen, så børnene vokser op til at være glade og sunde voksne.

Hun er også glad for kunst og kreativitet og har studeret kunsthistorie på St. Andrews universitet i Skotland.