Ikke noget stort: Det spiser dronning Margrethe til morgenmad ifølge hende selv

Royalt

07/11/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det kan da næsten få en til at føle sig lidt royal!

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Dronning Margrethe har været væk offentlighedens søgelys den seneste tid, efter hun i september faldt i sit hjem på Fredensborg Slot.

Efterfølgende blev hun indlagt på Rigshospitalet, da hun havde skadet et område omkring nakken samt brækket venstre hånd.

Derfor er der ikke noget at sige til, at dronningen tager sig lidt tid for sig selv, så hun kan komme sig helt, men en vigtig del af det at hele er jo at få nok næring.

For ligesom stort set alle andre spiser dronning Margrethe også morgenmad, men hvad står morgenmenuen egentlig på, når man er dronning?

Noget meget jordnært, må man sige.

Svarede skolebørn

I 2020 fik en række skolebørn lov til at stille den dronning Margrethe spørgsmål i anledning af hendes 80 års fødselsdag.

Det var måske i virkeligheden meget godt for alle os nysgerrige voksne, for børn er jo kendt for ikke at tænke over, om de nu også bør spørge om det, der falder dem ind.

Så da et skolebarn gerne ville vide, hvad Danmarks daværende regent spiste til morgenmad, svarede majestæteten:

“Jeg får et glas mælk, en kop kaffe og en lille portion havregrød og lidt brød med marmelade eller lidt honning."

Så hvis du gerne vil spise som en dronning, er det altså ikke så krævende, som man måske skulle tro!

Kilde: SeniorNews