Endnu et tronskifte er på vej: Ny europæisk regent abdicerer

Royalt

27/06/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Mon Dronning Margrethe startede en trend?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ikke mere end lidt over et halvt år siden, at vi i Danmark oplevede tronskifte, da dronning Margrethe abdicerede og overlod tronen til sin søn, den daværende kronprins Frederik.

Nu står endnu et europæisk monarkskifte for døren, og det sker ligesom i Danmark med en frivillig overladelse.

Det skriver Daily Mail.

I Luxembourg blev det på landets Nationaldag offentliggjort, at Storhertug Henri planlægger at træde tilbage.

Dagen fungerer også som storhertugens officielle fødselsdag.

På tronen siden år 2000

Efter to årtier ved magten ønsker den 69-årige monark nu at overlade regeringen til den yngre generation, repræsenteret ved hans søn, Prins Guillaume.

Storhertug Henri har siddet på tronen siden 2000, og han udtrykte da også allerede tidligere på året et ønske om at trække sig tilbage og gå på pension.

Overdragelsen af tronen til den 42-årige tronarving Prins Guillaume vil finde sted i oktober.

"Den fulde overgang i storhertugdømmet vil sandsynligvis tage flere år," forklarer Storhertug Henri, hvilket indikerer en gradvis proces snarere end en abrupt ændring.