Det afslørede Charles for Diana lige inden bryllup: “Det var en virkelig forfærdelig ting at gøre”

Royalt

03/08/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Redaktionen

Det var faktisk tæt på, at prinsesse Diana havde aflyst brylluppet. Det fortæller astrolog Penny Thornton, som Diana begyndte at konsultere i 1986.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Årsagen var, at prins Charles aftenen før brylluppet i juli 1981, fortalte prinsesse Diana, at han ikke elskede hende. Det fortæller Penny Thornton i en ny dokumentar kaldet 'The Diana interview: The revenge of a Princess'. Det skriver Daily Star.

De to mødte hinanden i 1977, men først nogle år senere, udviklede deres venskab sig til en romance. Prins Charles friede til Diana i februar 1981, hvor parret blev gift allerede senere samme år, den 29. Juli 1981. Men aftenen inden, følte Charles angiveligt for, at lette hjertet og være ærlig over for sin kommende hustru. 

Gennemførte alligevel

Brylluppet blev dog ikke aflyst og de to sagde ja til hinanden i St. Pauls Cathedral i London.

“Det var en forfærdelig ting at gøre mod din fremtidige hustru, når du ved at du skal gifte dig med hende, den kommende dag,” siger Penny Thornton i dokumentaren.

Hun fortæller også, at hun tror, at prins Charles ønskede at gå ind i ægteskabet med helt rene linjer - og derfor fortalte han hende det. 

Penny Thornton fortæller, at Diana var helt ødelagt over afsløringen - faktisk så meget, at hun slet ikke havde lyst til at gennemføre brylluppet. 

Ægteskabet blev dog også stormfuldt. Der var 13 års alders forskel på de to og gennem tiden har mange kritikere sagt, at de to ikke passede sammen. 11 år efter at de havde sagt ja til hinanden, blev det offentliggjort, at de to skulle separeres. 

De to nåde at få to sønner sammen, prins William og prins Harry.