Kong Carl Gustaf af Sverige mener stadig, at hans søn burde være tronarving i stedet for kronprinsesse Victoria.
Det skriver Senior News
Da prins Carl Philip blev født i 1979 blev han egentligt anset for at være tronarving. Det på trods af at processen om en ændring i grundloven allerede var sat i gang.
I Sverige blev tronfølgeloven nemlig ændret pr. 1. januar 1980, hvilket betød at prins Carl Philips storesøster kronprinsesse Victoria blev netop kronprinsesse - og dermed tronarving.
Det kritiserede kong Carl Gustaf allerede dengang og det gør han fortsat:
“Carl Philip blev født som kronprins, og jeg synes fortsat, at loven ikke kan ændres med tilbagevirkende kraft,” siger han i SVT-dokumentaren “Sveriges sidste konger”.
Holder fast i urimelighed
Hans modstand af ændringen holder han fast ved i SVT-dokumentaren.
“Min søn blev født, og så ændrede man det meget pludseligt, og han mistede alt. Det er ganske mærkeligt,” siger kongen.
Han bliver i dokumentaren spurgt om, om han synes det var uretfærdigt og til det svarer han:
“Ja, det synes jeg. Som forælder synes jeg, at det er forfærdeligt.”
Kongen mener ikke at loven burde kunne ændres med tilbagevirkende kraft. Han har altså ikke noget imod selve ændringen, men kun at den gik udover hans søn.
Ikke kritik af Victoria
Det skal dog ikke ses som en kritik af kronprinsesse Victoria
Torsdag kom den svenske konge med en officiel udtalelse på det svenske kongehus hjemmeside, hvor han blandt andet understreger sin støtte til sin ældste datter.
“Det har smertet mig dybt, når jeg i bakspejlet har hørt kommentarer, der hævder, at jeg ikke ville stå bag min datter, kronprinsesse Victoria, som Sveriges tronfølger,” udtaler kongen og fortsætter i meddelelsen:
“Jeg vil derfor gøre det klart, at mine interviewsvar ikke skal tolkes som kritik af den kvindelige tronfølge eller af kronprinsesse Victoria.”
Danmark var sent ude
I Danmark har vi siden 2009 haft det der hedder fuld kognatisk primogenitur. Det betyder at det ældste barn arver tronen uanset køn.
Det samme blev vedtaget i Sverige i 1980 og Norge i 1990. Det er dog kun Sverige, der faktisk har stået over for et tilfælde, hvor dette har været relevant. Nogle ville nok tro at eftersom vi har en dronning, så var det noget vi havde ændret før men det er ikke tilfældet.
I 1953 vedtog Rigsdagen en ny tronfølgelov, som indførte betinget kvindelig arvefølge, hvilket betød, at en kvindelig efterkommer af den siddende regent nu kunne arve tronen. Dette skete for at Dronning Margrethe kunne blive tronarving.
Indtil da havde tronfølgeloven dikteret, at det kun var mænd, der kunne arve tronen. Mandlige efterkommere bevarede dog stadig en førsteret til tronen med loven af 1953.
Dem der kan arve tronen i Danmark skal være blandt kong Christian 10. og dronning Alexandrines efterkommere, der er født i godkendte ægteskaber.
