Sebastian Juul
Millioner af turister strømmer hvert år til øerne, men succesen har fået en alvorlig bagside.
Kridhvide huse, azurblåt hav og solnedgange, som hvert år tiltrækker millioner af feriegæster.
For mange er de populære ferieøer selve symbolet på den perfekte sommerferie.
Men for de mennesker, der faktisk bor der hele året, er succesen begyndt at få en alvorlig bagside.
Turisterne er blevet så mange, at lokale nu advarer om konsekvenserne for både dagligdagen, boligmarkedet og den natur, som besøgende kommer for at opleve.
Det gælder blandt andet de græske øer Kos, Santorini og Rhodos. I 2024 havde de den højeste turismemætning af alle regioner i EU.
Turisterne fylder overalt
Tallene viser klart, hvor stort presset er blevet.
På de sydægæiske øer blev der registreret hele 127,2 turistovernatninger pr. fastboende i 2024.
På Rhodos bor der omkring 115.000 mennesker permanent.
Alligevel besøgte hele 3,5 millioner turister øen alene fra januar til september 2024. Det svarer cirka til 30 turister for hver fastboende.
Den enorme interesse har konsekvenser.
Der opføres store hoteller, huslejerne stiger, og det bliver sværere for lokale at finde boliger. Samtidig vokser bekymringen for øernes natur og den belastning, som de massive turistmængder skaber.
På Rhodos har myndighederne allerede taget affære. Flere strande har fået en beskyttet status, mens der i nogle områder skal indføres såkaldte røde zoner, hvor opførelsen af nye hoteller bliver forbudt.
Det skriver Mirror.
Frygter at paradiset går tabt
Situationen er mindst lige så tydelig på Santorini.
Den kendte ferieø har omkring 20.000 indbyggere, men får hvert år besøg af næsten fire millioner turister.
Særligt de mest populære områder kan blive fyldt med krydstogtgæster, der kommer for at opleve øens ikoniske udsigter og solnedgange.
Bekymringen blandt de lokale bliver større.
En lokal hotelejer fortæller, at livskvaliteten er blevet dårligere, og advarer samtidig om, at det naturvidunder, som turisterne rejser dertil for at se, risikerer at udvikle sig til et “monster”.
Derfor er der også blevet indført markante tiltag på Santorini.
Blandt andet er der kommet en daglig grænse på 8.000 krydstogtpassagerer samt et gebyr på 20 euro pr. passager i sommerperioden.
Turismen er stadig en vigtig del af den græske økonomi.
Udfordringen bliver derfor at finde den rette balance, før de populære ferieøer mister noget af det, der i første omgang fik millioner af mennesker til at forelske sig i dem.
