Er sommerferien ikke på plads endnu? Måske skal du overveje "coolcation"

Rejse

02/07/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det bliver betegnet som ee af de vigtigste rejsetrends i 2024 - og det vil også gøre sig gældende i fremtiden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det velkendte rejsemagasin "Condé Nast Traveler" har identificeret "coolcation" som en af de vigtigste rejsetrends i 2024.

Coolcation beskrives som at tage på sommerferie til destinationer med køligt eller tempereret klima. Flere og flere turister forventes, at træffe dette valg.

Visit Denmark har en specifik sektion på sin hjemmeside med råd om aktiv og udendørs feriemåder, og nu har de to flyselskaber Air France og KLM tilføjet mere kapacitet til de nordlige dele af Finland, Norge og Sverige.

’’Hos Air France og KLM har vi set denne voksende tendens i nogle år. Vi fortsætter med at tilpasse vores rutenet til efterspørgslen fra vores kunder. Rejsende er altid på udkig efter nye og unikke oplevelser. Det nye buzz-ord for rejser – coolcation – gælder både nordiske vintre og somre. Vintrene handler om sne, minusgrader og arktiske eventyr, mens somrene byder på natur, søer og floder og køligere temperaturer,” siger Maria Hagelberg, Marketing Manager hos Air France og KLM, North Europe.

Sydeuropa i flammer

Sidste sommer var i høøj grad præget af naturbrande i Grækenland, Italien og Spanien, som ellers er yndede feriemål for os danskere.

I år er en usædvanlig tidlig hedebølge samt kraftige vinde skyld i, at der allerede nu har været evakueringer af danske turister på den græske ø Kos (danskerne har dog fået lov at vende tilbage til deres opholdssteder).

I takt med, at klimaforandringerne får konsekvenser, skal vi regne med mere udprægede ekstremer som lange perioder med temperaturer over 40 grader i netop lande som Grækenland, Italien og Spanien - og det er altså noget af det, der får mennesker verden over til at tanke i coolcation i stedet for de mere traditionelle sommerferierejsemål.

Det første Air France-fly til Rovaniemi lettede i december 2021. Året efter lettede KLM fra Amsterdam til Rovaniemi, samt Air France fra Paris til Kittilä og Tromsø.

Den seneste tilføjelse til rutenettet er sommerflyvninger fra Paris til Narvik, Lofoten og vinterflyvninger til Kiruna fra den 21. december 2024.

"I lyset af sommersæsonen 2024, ser vi fortsat en øget efterspørgsel fra Frankrig, Holland og andre sydeuropæiske lande. For at imødekomme efterspørgslen efter coolcation har vi udover vores almindelige rutenet tilføjet flere sommerflyvninger fra Paris," siger Michael Ruet, Commercial Director hos Air France og KLM, North Europe