Apollo satser: Lancerer en hel række nye skidestinationer

Rejse

04/09/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Er du gået i gang med at planlægge den næste udlandstur?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Eksotiske destinationer som Gudauri i Georgien, Erciyes i det verdensberømte Kappadokien, Parnassos i Grækenland, Bansko i Bulgarien og Alagna i de italienske alper kommer på det helt nye Apollo Sports skirejseprogram, som rejsearrangøren nu lancerer, så de danske gæster kan få helt uforglemmelige skieventyr, som byder på mere og andet end bare god sne.

Når Apollo Sports lancerer sine første traditionelle skirejser, er det nemlig ikke tilfældigt, at de rejser går til nogle utraditionelle skidestinationer. Rejsearrangørens identitet er nemlig baseret på innovation, udfordring og på at være rig på erfaring – og skisatsningen er altså ingen undtagelse. 

"Vores mål er altid at overgå forventningerne og skabe mindeværdige oplevelser for vores rejsende, og det er vores skirejser faktisk det ultimative eksempel på. De spændende destinationer inviterer til den perfekte kombination af førsteklasses skiløb, lokal kultur, unik gæstfrihed og, ikke mindst, overkommelige priser, som vi glæder os til at gøre det nemmere for flere at opleve," siger Daniel Giray, sportschef i Apollo.

Et sted skiller sig ud

Indtil videre skiller Gudauri sig ud som vinterens favorit med destinationens fantastiske on-piste og off-piste skiløb i de imponerende Kaukasusbjerge og uendelige muligheder for freeride. Alagna og Erciyes skiller sig også ud. Ikke så overraskende, da sidstnævntes fantastiske beliggenhed også byder på udflugtsmuligheder til det eventyrlige Kappadokien.

Fællesnævneren for alle destinationer er dog, at de passer til alle – uanset niveau og pengepung. Prisniveauet er imponerende budgetvenligt, især i forhold til anerkendte skisportssteder i Norden.

Eksempelvis koster en liftbillet for voksne i Gudauri kun omkring 850 DKK, mens den samme billet koster dobbelt så meget i fx Åre og Trysil. For børn er priserne desuden op til 80 procent lavere. Derudover er prisniveauet for både mad og drikke markant billigere, end de fleste er vant til. I Gudauri koster en øl fx kun €1,70. Altså lige under 15 DKK.

Off-piste og top ture i verdensklasse

Apollo Sports' skisatsning omfatter også guidede skiture til nogle af verdens barskeste og mest anerkendte sneparadiser – såsom Japan, Canada og Nordmakedonien. Her venter topture i verdensklasse, catski, pister og off-piste ledet af professionelle instruktører.

Eksempelvis kan man komme med på et puddereventyr til Japow og Hokkaido i Japan, som er kendt for deres utrolige mængder sne, fantastiske off-piste muligheder og unikke kultur – eller til British Columbia i Canada, som er legendariske for deres fantastiske terræn, hvor den tunge sne ofte kommer i rigelige mængder.

"Her kommer man virkelig til at opleve nogle af verdens bedste skidestinationer - uden at skulle bekymre sig eller stresse over noget som helst. Vi tager os af alt det praktiske; transport, overnatning, liftkort og guider, når man booker hele turen i sin helhed hos os. Så handler ferien bare om at slappe af og nyde eventyret i fulde drag," siger Daniel Giray.