Vil have hastigheden i byerne ned til 30 km/t: Forbund i gang med underskriftsindsamling

Politik

15/07/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Synes du, hastigheden i byzoner skal ned?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Cyklistforbundet vil have hastigheden i danske byzoner ned. Markant ned.

Faktisk er forbundet i gang med en underskriftsindsamling, som skal afleveres til transportministeren efter sommerferien, og det, støtterne skriver under på, er et opråb om at sætte hastigheden i byzoner ned fra de nuværende 50 km/t til 30 km/t.

Direktør Kenneth Øhrberg Krag argumenterer, at bilisterne, som allerede er godt beskyttede i deres biler, bør tage mere hensyn til de mere udsatte trafikanter

"Bilerne skal køre 30 kilometer i timen, så de tager et ordentligt hensyn til de bløde trafikanter. Dem, der sidder inde i bilerne, sidder rigtig godt beskyttet. Det er dem, der cykler eller går, som er de udsatte," siger Krag til DR.

Og hvis hastighedsgrænsen bliver sat ned, vil der komme færre alvorlige trafikuheld i byerne, mener Cyklistforbundet.

Spørgsmålstegn ved centralt argument

Ifølge Rådet for Sikker Trafik kan man dog ikke sætte lighedstegn mellem lavere hastighed og færre uheld.

Mogens Kjærgaard Møller, der er administerende direktor for Rådet for Sikker Trafik, fortæller nemlig, at det ikke nødvendigvis er farten, der er problemet.

Ifølget Rådet for Sikker Trafiks tal sker langt hovedparten af ulykkerne i de større byer (København, Aarhus, Odense, Aalborg) nemlig i myldretiden med hastigheder mellem 8,3 og 13,1 kilometer i timen.

Men Mogens Kjærgaard Møller mener stadig, det kan give større sikkerhed på vejene, for eksempel på specifikke vejstrækninger som ved skoler eller veje med mange uheld.

FDM: Det bliver dyrt

Hos FDM (Forenede Danske Motorejere) påpeger chefkonsulent Dennis Lange, at der er markante økonomiske konsekvenser ved at sætte hastighederne ned i byerne over en bred kam.

Samfundsøkonomisk er det nemlig dyrt, når vi kommer langsommere frem i trafikken.

Han understreger, at der sagtens kan være gode grunde, der kan opveje den samfundsøkonomiske konsekvens, men han vurderer ikke, at dette er et af de tilfælde: Simpelthen fordi man ikke får en større trafiksikkerhedsmæssig eller tryghedsmæssig effekt.

Hans bekymring er, at det grundlæggende er dyrt rent samfundsøkonomisk, når alle kommer langsommere frem i trafikken. Selvfølgelig er der nogle grunde, der kan opveje hastighedsnedsættelsen. Dog vurderer han ikke, at det her er en af situationerne, fordi man hverken vil opnå en trafiksikkerhedsmæssig effekt eller en tryghedsmæssig effekt.

Forbund holder fast

På trods af modstanden fortsætter Cyklistforbundet med deres kampagne. Kenneth Øhrberg Krag er overbevist om, at en lavere hastighed vil øge trafiksikkerheden og beskytte menneskeliv, selvom det betyder længere rejsetid for bilisterne.

Krag kan godt se, at det kommer til at tage længere tid for bilisterne at komme rundt i byen, og anerkender også det samfundsøkonomiske aspekt. Han og cyklistforbundet vurderer dog, at sikkerheden for de bløde trafikanter og menneskeliv er en højere prioritet end penge.

Du kan læse mere om Cyklistforbundets underskriftsindsamling på forbundets hjemmeside.