Hvis du til sommer lige som så mange andre feriegæster slår et smut omkring Skagen, var det måske værd at besøge den lokale havn. Ikke så meget for at se på fiskeskibene og vurderer havnens udtalte ambitioner om at være et lokalt vækstcentrum for bæredygtighed, men for at få et indtryk af skatteydernes omkostninger til at drive den kommunale arbejdsplads.
Det skyldes at havnens direktør, Willy B. Hansen, ifølge Bjørknæs.dk er blandt de kommunale havnedirektører, som har en årlig indtjening over statsministeren.
Ifølge gravermediet tjente han i 2022, når der sker medregning af arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger, lige over 1.8 millioner kroner. Det i modsætning til Mette Frederiksen, hvis løn sidste år stod skatteyderne i 1.7 millioner kroner.
Willy B. Hansen er dog langt fra den kommunale havnedirektør, som det forgangne år havde den største indtjening, hvilket skyldes, at kollegaer modtog mere end 2 millioner kroner i den samlede lønpose.
Skagboens aflønning må dog anses for markant, fordi ejerkommunen er Frederikshavn, som i september foretog en lang række nedskæringer på sin daglige drift. I alt skulle der årligt spares 30 millioner kroner, hvilket eksempelvis gør at de lokale ældre nu kun får gjort rent hver tredje uge.