Rasmus Frøkjær Kristensen
Det er ikke mange år siden danskerne blev en helligdag fattigere.
Der er få ting, der kan sætte sindene i kog som politiske beslutninger, der rammer hverdagen.
Når en fridag forsvinder fra kalenderen, bliver det hurtigt et samtaleemne ved middagsbordet og på arbejdspladsen.
For mange danskere handler det ikke kun om politik, men også om traditioner og samvær.
Derfor vækker det stadig debat, når snakken falder på store bededag og beslutningen om at fjerne den som helligdag.
Det skriver Politikken.
De forstår ikke
Nu blusser diskussionen op igen efter nye udtalelser fra en markant stemme på Christiansborg.
Rasmus Jarlov fra De Konservative peger i et interview med Politiken på statsminister Mette Frederiksen som ophavsmanden bag beslutningen om at afskaffe store bededag.
Ifølge ham opstod idéen under regeringsforhandlingerne i 2022, hvor flere partier deltog i drøftelserne om en ny regering.
Rasmus Jarlov fortæller, at han selv sad med ved bordet på Marienborg sammen med partifæller, da forslaget blev fremlagt.
Han siger til Politiken
“Jeg deltog i forhandlingerne oppe på Marienborg sammen med Søren Pape Poulsen, Mai Mercado og Mette Abildgaard. Vi sad og forhandlede, og der sagde Mette Frederiksen til os, at Socialdemokratiet ønskede at afskaffe store bededag. Der var ikke nogen andre i det rum. Kun Socialdemokratiet, siger Rasmus Jarlov.”
Dermed afviser han, at idéen skulle være udsprunget fra Venstre eller Moderaterne, som senere var med i regeringen og stemte for afskaffelsen.
Forhandlingerne i 2022
Store bededag blev officielt afskaffet i forbindelse med dannelsen af SVM regeringen.
Beslutningen blev begrundet med behovet for øget arbejdsudbud og finansiering af forsvarsudgifter.
Jarlovs udlægning giver dog et andet billede af, hvor initiativet begyndte.
Debatten om ansvaret har kørt, siden aftalen faldt på plads. Mange danskere har haft stærke holdninger til, hvem der bar idéen frem, og hvem der blot accepterede den som led i et større kompromis.
Interviewet i Politiken føjer nu endnu et kapitel til fortællingen om forløbet bag lukkede døre på Marienborg.
Spørgsmålet om, hvem der tog det første skridt, ser dermed ikke ud til at forsvinde fra den politiske dagsorden foreløbig.
