Danmark har en stærk og solid økonomi. Beskæftigelsen er historisk høj, ledigheden er lav, og der er styr på de offentlige finanser.
Så sent som i dag er det økonomiske råderum endda blevet opjusteret endnu en gang, denne gang med 4 milliarder kroner.
Mere interessant er det måske, at vi også i dag har fået et indblik i regeringens udspil til finanslovsforhandlingerne for 2024 - og der er en del at gå igennem.
Grøn omstilling, velfærd, undervisning og uddannelse
I en præsentation af finanslovsudspillet skriver Finansministeriet, at Danmark skal rustes til fremtiden med ansvarlige investeringer i den grønne omstilling, velfærd, uddannelse, tryghed og et Danmark i balance.
Samtidig viderefører regeringen den linjen i finanspolitikken, så det stramme niveau fra sidste år fastholdes, svarende til en finanseffekt på 0,0 procentpoint i 2024.
Manøvrerummet i dansk økonomi giver desuden mulighed for at investere yderligere i velfærdssamfundets kerneområder. Derudover er der også prioriteret 1 mia. kr. til den grønne omstilling, alene i 2024. Heraf er godt halvdelen fra den grønne fond.
Velfærden i kommuner og regioner skal desuden løftes betragteligt med investeringer i den borgernære velfærd på samlet 1 mia. kr. årligt. Dette skal ses i sammenhæng med, at regeringen i foråret præsenterede en sundhedspakke på samlet 5 mia. kr. årligt frem mod 2030. Derudover gives et markant løft af psykiatrien på ca. 3,2 mia. kr. frem mod 2030.
Regeringen lægger også op til at foretage store investeringer i erhvervsuddannelsesområdet og folkeskolen. Der afsættes over 1 mia. kr. til erhvervsuddannelser og folkeskoler i 2030.
Endelig er der også fokus på den sikkerhedspolitiske situation, efter Ukraine er blevet invaderet af Rusland, og der igen er krig i Europa. Regeringen vil give dansk forsvar og sikkerhed et løft, som sikres med et forsvarsforlig, der gælder for 2024-2033.
Dertil ønsker regeringen at sætte hårdt ind imod de, der skaber utryghed i vores eget samfund. Derfor er der med regeringens finanslovforslag blandt andet afsat midler til en ny bandepakke.
Ovenstående er kun nogle af de ting, der indgår i regeringens finanslovsudspil, og i de kommende dage vil vi uden tvivl høre mere om, hvad SVM-regeringen har tænkt sig at bruge penge på.
Minimal forhandlingsreserve
Det mest opsigtsvækkende ved finanslovsudspillet er måske den såkaldte forhandlingsreserve, altså det beløb, der er sat af til, at andre partier kan komme med deres bud på, hvad der skal bruges penge på.
Det er nemlig "kun" på 500 millioner kroner, og selvom det lyder af meget, er det historisk lavt.
Det er for eksempel ikke unormalt at have en forhandlingsreserve på 1,5 mia. kroner.
