Embedsmænd på luksushotel: Drak igennem på skatteydernes regning

Politik

11/11/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Redaktionen

Skandalerne har de seneste uger stået i kø i forhold til det kommunale Aalborg Event, hvis chef pludselig er blevet sygemeldt – og nu har endda én set dagens lys.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det i forbindelse med en rejse, som Aalborg Event anført af den nu sygemeldte chef Søren Thorst, foretog da en større embedsmandsdelegation arbejdede på at få VM i Brandslukning til Aalborg.

Ifølge Bjørknæs.dk gik organisationen anført af Søren Thorst nemlig i dén grad til makronerne, da de besøgte et Hilton-hotel i Seoul.

Det skete ved at i alt fem embedsmænd frekventerede hotellets bar, hvor de her i alt drak 29 fadøl, 7 glas vin – og skyllede efter med én enkelt drink. Eller hvad der svarer til, at de hver i gennemsnit drak seks øl og ét glas vin.

Hvad det nærmere formål med besøget i hotelbaren var, hvem der deltog og hvorfor så stor alkoholindtagelse i det hele taget var nødvendigt, er ikke noget som Søren Thorst har ønsket at oplyse overfor gravermediet.

Forbruget under Seoul-rejsen kan dog ikke anses for at være enestående, da Aalborg Event tidligere af samme gravermedie er blevet afsløret i, at have været særdeles flittige gæster på værtshuse i og omkring Aalborg.