Ny modregningsmetode: Tusindvis af pensionister kan få færre penge

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Vurderingen lyder, at der vil være en stor løbende udskiftning i, hvem der bliver ramt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

6000 pensionister skal måske begynde at kigge på deres månedlige forbrug.

Fra nytår kan de nemlig få noget færre penge at bruge hver måned på grund af et nyt lovforslag, som skal igennem sidste behandling i Folketingssalen i dag.

Lovforslaget går i korte træk ud på, at pensionister skal modregnes mere i deres pension, end de hidtil er blevet.

Det skriver TV 2.

Disse pensionister rammes

Det er imidlertid langt fra alle pensionister, der risikerer at blive ramt af regelændringen.

Det er nemlig hovedsagelig pensionister, hvis ægtefælle eller sambo ikke er pensionister, men i stedet modtager andre sociale ydelser.

Det kan for eksempel være efterløn, fleksydelse eller sygdeagpenge.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) fortæller i et svar til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, at de berørte pensionister i gennemsnit kan se frem til en nedgang i ydelserne på 730 kroner per måned.

En nedgang, der uden tvivl vil kunne mærkes.

"Man er heldigvis ikke på sygedagpenge så lang tid ad gangen. Men det kan komme som en overraskelse for nogle, at de fra næste år pludselig har mindre at gøre med," vurderer Mads Moberg Reumert, der er cheføkonom i Danica Pension.

Pensionen sættes op

Det er værd at bemærke, at folkepensionen bliver forhøjet fra nytår, som følge af de lønreguleringer der er sket i samfundet.

Men den gruppe pensionister, der bliver ramt af loven, hvis den bliver vedtaget, vil altså oplevede den stigning i folkepensionen i mindre grad end andre.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der vil være en del udskiftning i gruppen af berørte, netop fordi sygedagpenge typisk er noget, man får i en kortere periode.

Ændringen skulle have været gennemført allerede fra 1. januar i år. Som følge af problemerne med at integrere regler i de offentlige it-systemer har man dog valgt ikke at foretage modregning før 2025.