Mange pensionister begår samme fejl med deres opsparing: Lev noget mere

Mange danskere bruger årtier på at få styr på økonomien. Regninger skal betales, og der skal være lidt til side til uforudsete udgifter.

For mange bliver opsparing en fast vane, som følger med gennem hele arbejdslivet. Det giver ro i maven at vide, at der er penge på kontoen.

Samtidig fylder tanken om fremtiden meget. Hvad hvis der sker noget uventet. Hvad hvis pengene slipper op.

Derfor er det helt naturligt at være forsigtig. Det gælder også, når arbejdslivet slutter, og hverdagen ændrer sig.

Alligevel peger nye analyser på, at vanerne kan tage overhånd senere i livet.

For nogle betyder det, at de holder igen, selv om der faktisk er råd til mere.

De bruger for lidt

Ifølge forskning fra CBS fortsætter mange pensionister med at spare op, selv om indkomsten falder efter stop på arbejdsmarkedet.

Økonom Arna Olafsson og hendes kolleger har set nærmere på udviklingen.

Resultaterne viser, at en del ældre ikke bare holder igen med forbruget, men ligefrem øger deres opsparing og nedbringer gæld.

Det går imod klassisk økonomisk tankegang, hvor man typisk sparer op før pension og bruger pengene bagefter.

Noget af forklaringen er praktisk. Udgifter til transport og arbejde forsvinder, og mange får mere tid til selv at stå for madlavning og små reparationer.

Alligevel falder forbruget mere, end det er nødvendigt. Det tyder på, at der også ligger en mental barriere bag.

Store formuer

Tidligere analyser fra CBS peger på, at mange ældre danskere samlet set har betydelige værdier.

Det gælder især friværdi i boligen og opsparing uden for pensionsordninger.

For mange er udfordringen derfor ikke mangel på penge, men at få dem brugt.

Forskere i flere lande har set samme mønster. Både i Island, USA og Tyskland holder pensionister igen mere end forventet.

Fænomenet har fået navne som pensionsgåden og pensionsparadokset.

Konsekvensen kan være, at nogle lever mere forsigtigt, end de behøver.

Samtidig vokser formuen, som i sidste ende bliver givet videre som arv.

For mange kan det derfor være værd at overveje, om pengene i højere grad skal bruges på oplevelser, hverdagsglæder eller tryghed i alderdommen.