Ratepension kan udbetales i 10 til 30 år.
Nogle har ret til at starte udbetaling, allerede når de fylder 60 år. Det afhænger af din alder, og hvornår du startede indbetaling til din pensionsopsparing.
Du kan vente med at starte udbetaling af din ratepension til 10 år inden udbetalingen senest skal være afsluttet.
Har du 60 års-ret, kan du derfor senest starte udbetaling, når du er 80 år. Kan du starte udbetaling, når du er 63 år, kan du derfor senest starte udbetaling, når du er 83 år også videre.
Kourosh Rasmussen er direktør i Penly, der rådgiver seniorer om, hvordan de får mest muligt ud af pensionen.
“Vi ser dagligt eksempler på folk, der får udbetalt deres ratepension på en måde, så de snyder sig selv for pensionstillæg. Ratepensionen er ret fleksibel, og det giver mange muligheder, som er værd at analysere nøje, inden man sætter sin ratepensioner i gang,” siger Kourosh Rasmussen fra Penly.
Kourosh Rasmussen kommer her med nogle eksempler:
1. Stræk udbetaling af ratepension og få mere i pensionstillæg
Mange får ratepensionen udbetalt over en 10-årig periode, selvom de kommer over grænsen for modregning i pensionstillægget. Lad os se på et eksempel:
Michael er 67 år og har en livrente, der giver 55.000 kroner om året og en ratepension med depotværdi på cirka 550.000 kroner Herudover får han 15.000 kroner årligt fra ATP og 3.000 kroner i afkast fra en højrentekonto.
Scenario 1: Udbetaling over 10 år
Michael får ratepensionen udbetalt over 10 år, det vil sige at hans årlige udbetalinger de første 10 år ser sådan ud:
66.000 kroner (ratepension) + 55.000 kroner (livrente) + 15.000 kroner (ATP) + 3.000 kroner (afkast) = 139.000 kroner.
Han bliver dermed modregnet cirka 14.000 kroner årligt i sin folkepensionstillæg i 10 år, i alt 140.000 kroner
Scenario 2: Udbetaling over 25 år
Michael får ratepensionen udbetalt over 25 år, det vil sige at hans årlige udbetalinger de første 25 år ser sådan ud:
32.000 kroner (ratepension) + 55.000 kroner (livrente) + 15.000 kroner (ATP) + 1.000 kroner (afkast) = 103.000 kroner
Han bliver dermed modregnet cirka 3.000 kroner årligt i sin folkepensionstillæg i 25 år, i alt 75.000 kroner Han får altså 65.000 kroner ekstra udbetalt i folkepensionstillæg.
I eksemplet har vi justeret for den gennemsnitlige kapitalindkomstafkast, da Michael i scenario 2 formodes at bruge mere af sine frie midler i den første tid, og dermed har han mindre kapitalindkomst senere.
I virkeligheden vil forskellen mellem de to scenarier være større, da vi her ikke har taget højde for, at satserne for modregningsgrænser justeres løbende, mens udbetalinger fra ratepension og livrente her forudsættes konstante. Modregningen i scenario 2 er derfor mindre, hvis vi tager højde for satsregulering.
Modregning i pensionstillægget
Enlig
Er du reelt enlig, er pensionstillægget 8.016 kroner om måneden (2024). Det er 96.192 kroner om året (2024).
For at få fuldt pensionstillæg må din indtægt ud over folkepensionen ikke være højere end 93.400 kroner om året (2024).
Pensionstillægget nedsættes med 30,9 % af din indtægt udover 93.400 kroner om året (2024) og bortfalder helt, hvis du tjener mere end 404.700 kroner om året (2024).
Par
Når du er gift eller samlevende med en pensionist, er det fulde pensionstillæg 4.102 kroner om måneden (2024). Det svarer til 49.224 kroner om året (2024).
Pensionstillægget beregnes på baggrund af jeres samlede indkomst. Hverken din eller din ægtefælles arbejdsindtægt eller sociale pensioner tæller med.
For at få fuldt pensionstillæg må din og din partners beregnede indtægt ikke være højere end 187.100 kroner om året (2024).
Pensionstillægget nedsættes med 32 % (16 % til hver) af beregnet indtægt over 187.100 kroner om året (2024) og bortfalder helt, når din og din partners samlede indtægter ud over pensionen er mere end 494.800 kroner om året (2024).
2. Pas på med overgeneraliseringer af tommelfingerregler
Eksemplet med Michael ovenfor kan ikke generaliseres til at være en god ide for alle. I nogle tilfælde kan det bedre betale sig at udbetale ratepensionen over en kort periode. Det kræver en individuel analyse at finde ud af hvad den rigtige strategi er.
Her er et eksempel, hvor udbetaling over 10 år er det rigtige valg:
Mette er 67 år. Hun har opsparet 4.500.000 kroner i en eller flere ratepensioner, og herudover har hun en livrente, der udbetaler cirka 45.000 kroner årligt, ATP på 20.000 kroner om året, og lidt i frie midler der genererer cirka 5.000 kroner i årligt afkast.
Scenario 1: Udbetaling over 10 år
Mette vælger at få sin ratepension udbetalt over 10 år fra 67-77 år.
Lad os sige, at ratepensionen udbetaler cirka 500.000 kroner årligt. Dermed får hun 0 kroner i folkepensionstillæg i disse 10 år.
Når hun fylder 77 år, stopper ratepensionen, og hun får fuldt folkepensionstillæg på 96.192 kroner om året.
I de næste 10 år frem til Mette fylder 87 år vil hun til sammenligning få 961.920 kroner i folkepensionstillæg (10 * 96.192 kr. = 961.920 kroner.)
Scenario 2: Udbetaling over 20 år
Mette vælger at få sin ratepension udbetalt over 20 år fra 67-87 år.
Her får Mette udbetalt cirka 300.000 kroner fra sin ratepension hvert år i 20 år. Det giver cirka 370.000 kroner i årlige udbetalinger, der modregnes i folkepensionstillæg.
Hun får cirka 215.000 kroner i folkepensionstillæg i alt over disse 20 år.
961.920-215.000 = 746.920 kr.
Mette får altså 746.920 kroner ekstra i scenario 1.
Mette skal selvfølgelig være opmærksom på, at hun nu får en del ekstra penge ud i de første 10 år, hvorfor hun med fordel kan indbetale 9.100 kroner årligt på en aldersopsparing og investere op til grænse på 135.900 kroner på en aktiesparekonto. Herudover kan hun spare op på en almindelig opsparingskonto, så der er tilstrækkelig med penge, også efter ratepensionen er udbetalt.
“Standardfortællingen er, at det tit kan betale sig at strække sin ratepension ud. Dette er bestemt ikke altid tilfældet. Mange har flere ratepensioner, og det kan tit bedst betale sig, at en eller flere af disse ratepensioner betales over en 10-årig periode. Det er vigtigt at se på den enkeltes opsparing og økonomi,” siger Kourosh Rasmussen fra Penly.
Læs også: Alt du vil vide om ratepension
3. Brug dine frie midler først
Penly ser mange eksempler på folk, der har en relativ stor opsparing i frie midler ved pensionering. Mange har formue på 1.000.000 – 2.000.000 kroner samt flere ratepensioner og livrenter og aldersopsparinger.
Formue kan for eksempel stamme fra opsparing, arv eller friværdi efter salg af bolig.
Her kan det mange gange betale sig, hvis du venter med at få udbetalt en eller flere ratepensioner til efter dine frie midler er brugt, så kan en eller flere ratepensioner udbetales fra 80-90-årsalderen eller fra 77-87 år, hvis du vil bruge flest penge op til 87 år-alderen.
Her anbefaler Penly, at du ser på, hvilke ratepensioner der skal udbetales samtidig med, at du i starten primært bruger dine frie midler, så du får mest muligt i folkepensionstillæg.
Men her igen kan “tommelfingerreglen” om at bruge frie midler først ikke generaliseres. Vi så i eksemplet med Mette, at det kunne bedre betale sig for hende at udbetale ratepensionen først og endda spare lidt op i frie midler samtidig med at ratepensionen blev udbetalt.
Gå tidligt på pension
Hvis du ønsker at gå ned i tid eller at stoppe med at arbejde, inde du når din folkepensionsalder, kan du overveje at starte udbetaling af din ratepension før din folkepensionsalder. På den måde kan du samtidig minimere modregningen af dit pensionstillæg, når du når folkepensionsalderen.
Det skal holdes op mod, hvor mange frie midler, du har, og hvad du ellers har af pensioner.
Få regnet på din pension
Hver enkelt pensionist har forskellige pensionsopsparinger og drømme.
Derfor findes der ikke én model for udbetaling, som passer til alle. Det er derfor vigtigt at få regnet igennem, hvad der bedst kan betale sig for dig.
Mange snyder sig selv for pensionstillæg, som de kunne få, hvis de fik udbetalt deres ratepension optimalt alt efter hvordan deres opsparing er sammensat.
