Forside Penge og privatøkonomi Godt nyt til disse pensionister: Så meget voksede pensionsopsparingen i...

Godt nyt til disse pensionister: Så meget voksede pensionsopsparingen i 2025

elderly money penge økonomi ældre senior kvinde
Shutterstock.com

Det ligger et godt stykke over gennemsnittet.

Lige nu læser andre

2025 bød på en markedsudvikling, der resulterede i høje afkast til medlemmerne af P+, Pensionskasse for Akademikere.

Afkastet for medlemmer i markedsrenteordningerne P+ Livscyklus og P+ Bæredygtig med mellem risiko og 15 år til pension endte på henholdsvis 12,0 pct. og 10,2 pct., mens afkastet for medlemmer med gennemsnitsrenteordningen P+ Balance endte på 8,7 pct.

”Trods stor geopolitisk usikkerhed endte 2025 som et stærkt år på de finansielle markeder. I P+ kunne vi notere os positive afkast i 10 ud af årets 12 måneder, og samlet set har 2025 således været endnu et godt investeringsår,” siger Jasper Riis, investeringsdirektør i P+.

Fortsat konkurrencedygtige afkast over tid

Årets resultat for P+ Livscyklus og P+ Bæredygtig placerer de to markedsrenteordninger som henholdsvis nummer to og tre i en branchesammenligning af de seneste tre års afkast fra pensionsbranchens 19 livscyklusprodukter med mellem risiko og 15 år til pension fra den uafhængige investeringsekspert Nikolaj Holdt Mikkelsen.

”Som pensionskasse er vores fornemste opgave at skabe gode langsigtede afkast til medlemmerne. Derfor er jeg også glad for, at vores relativt nye opsparingsprodukter, P+ Livscyklus og P+ Bæredygtig, ikke blot leverer konkurrencedygtige afkast i år, men også har gjort det over en flerårig horisont,” siger Jasper Riis.   

Han påpeger samtidig, at de senest års afkast for pensionsordninger i P+ har ligget markant over de langsigtede forventninger – særligt for investeringsprofilerne med mellem og høj risiko.

Vækst trods geopolitisk uro

2025 startede med en del turbulens i foråret, hvor de kaotiske toldmeldinger fra USA resulterede i et negativt afkast for P+ på godt minus 8 pct. i starten af april. Allerede en måned senere var afkastet dog tilbage i plus, og den udvikling har ifølge Jasper Riis været symptomatisk for markedets evne til at absorbere den geopolitiske usikkerhed i det forgangne år:

”Når markedet har evnet at komme tilbage, fx efter de markante handelspolitiske udmeldinger fra USA i foråret, skyldes det, at der gennem hele året har været en relativ stærk global økonomisk vækst. Samtidig har inflationen holdt sig nogenlunde i ro, og det har givet mulighed for pengepolitiske lempelser, som i sig selv også understøtter væksten,” siger Jasper Riis.

Samtidig har det haft afgørende betydning, at P+ har holdt fast i den overordnede investeringsstrategi gennem året – ikke mindst under bølgegang på markedet, forklarer han.

”Det værste man kan gøre, når markederne er urolige, er at ryste på hånden. I P+ har vi en bred og veldiversificeret portefølje, og den store risikospredning gør, at vi kan fastholde et relativt højt risikoniveau, selv når der er udsving på markederne. Vi kan således konstatere, at vores investeringsstrategi endnu en gang leverer særdeles tilfredsstillende afkast til medlemmerne,” siger Jasper Riis.  

Læs også

Positive forventninger til 2026

Selvom 2026 allerede har budt på yderligere geopolitisk uro, er forventningerne til årets afkast fortsat positive i P+.

”Når vi kigger på 2026, er det med afsæt i et stærkt vækstbillede, der alt andet lige vil understøtte afkastet. Den mest oplagte bekymring er den forsatte geopolitiske uro, som har potentiale til at påvirke både vækst og inflation på sigt. Men hvis markedet fortsat evner at absorbere den geopolitiske usikkerhed, ser 2026 – ud fra et investeringsperspektiv – fornuftigt ud,” siger Jasper Riis.

Vi er over 120.000 medlemmer, der ejer P+, og vi har tilsammen omkring 180 mia. kr. Det gør os til et af Danmarks 10 største pensionsselskaber.

Ads by MGDK