I år kan tusindvis af danskere, der er født senest 31. december 1964, indbetale op til 61.200 kroner på en aldersopsparing eller aldersforsikring.
Der er dog ikke alle, der har denne mulighed. En stor del af de ældre danskere må nøjes med en lavere grænse på 9.400 kroner.
Denne begrænsning gælder for dem, der har modtaget udbetalinger fra en ratepension, livsvarig pensionsordning eller de gamle indeksordninger, hvor udbetalingen er begyndt efter 1. april 2018.
Det skriver Faglige Seniorer.
Millioner i strafgebyr
Hvert år sker det, at mange seniorer fejlagtigt indbetaler for meget.
I 2023 var der 679 personer, som tilsammen indbetalte mere end 10 millioner kroner for meget. Skattestyrelsen oplyser, at disse personer risikerer at få en strafafgift på op til 40 procent af den for meget indbetalte sum.
Heldigvis er der en mulighed for at reducere denne straf. Hvis man året efter flytter den overskydende indbetaling fra aldersopsparing til en ratepension eller en anden fradragsberettiget pensionsordning, kan straffen nedsættes til 4 procent.
I 2023 benyttede 85 personer sig af muligheden for at flytte penge fra aldersopsparing til en anden ordning for at reducere strafgebyret, ifølge Skattestyrelsens data.
Branche kalder det "dummebøder"
Bankerne og pensionsselskaberne har i flere år opfordret deres kunder til at sætte så meget som muligt ind på aldersopsparingen, da udbetalinger fra denne ordning ikke modregnes i folkepensionens pensionstillæg. Det betyder, at der er økonomiske fordele ved at maksimere indbetalingen.
Men der er problemer med systemet. Brancheorganisationen Forsikring & Pension kritiserer det, de kalder en ”dummebøde”, som seniorer risikerer, hvis de fejlagtigt indbetaler for meget.
Organisationen opfordrer politikerne til at fjerne denne strafafgift. Hovedorganisationen FH påpeger, at de nuværende regler kan have negative konsekvenser for seniorer, der ønsker at gå på delpension og kombinere pension med deltidsarbejde.
Skatteminister Rasmus Stoklund (S) har dog afvist at ændre reglerne. Han frygter, at ændringer vil føre til spekulation, hvor seniorer flytter penge fra andre pensionsordninger til aldersopsparing for at undgå modregning i offentlige ydelser.
