Når et ægteskab slutter med en skilsmisse, opstår der ofte spørgsmål om, hvordan boet skal deles. I Danmark gælder som udgangspunkt, at ægtefæller deler deres formue ligeligt, medmindre de har lavet en ægtepagt, der fastsætter noget andet. Dette indebærer, at alt, hvad ægtefællerne ejer, skal opgøres, og hvis der er gæld, skal den også tages i betragtning.
Formuefællesskabet består af to bodele: den ene parts aktiver og den anden parts aktiver. Hver part trækker deres gæld fra aktiverne for at bestemme værdien af deres respektive bodel.
Rolf Ledertoug, advokat og partner hos Advodan Glostrup, forklarer til Faglige Seniorer, at "man deler de positive bodele." Det betyder, at aktiverne deles, men ikke gælden.
Hvis en part har mere gæld end aktiver, bliver denne negative værdi altså ikke overført til den anden part.
Hæfter kun, hvis stiftet sammen
Det er vigtigt at forstå, at man kun hæfter for den gæld, der er stiftet sammen med sin ægtefælle. Hvis en af parterne har mere gæld end aktiver, vil de ikke overføre denne gæld til den anden.
Dog kan situationen ændre sig, hvis den ene part har en positiv bodel, mens den anden har en negativ. I dette tilfælde skal den part med den positive bodel stadig aflevere halvdelen af sin formue til den anden, selvom denne ikke har noget at give.
Denne regel gælder også ved dødsfald. Hvis en af ægtefællerne dør, og vedkommende har mere gæld end aktiver, skal den længstlevende ægtefælle stadig aflevere halvdelen af sin bodel til dødsboet. Pengene fra dødsboet vil så blive brugt til at betale kreditorerne.
En bolig, der ejes af parret, skal også tages med i opgørelsen af formuen. Hvis boligen er fælleseje, skal værdien deles ligeligt mellem ægtefællerne. Det samme gælder for andelsboliger, medmindre der er en ægtepagt, der fastsætter noget andet.
