300.000 pensionister kan godt glæde sig - i næste uge får de op 25.700 kroner

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

D. 31. januar er lidt af en festdag for flere hundrede tusinde pensionister.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fredag i næste uge, den 31. januar, vil op til 300.000 folkepensionister få udbetalt årets ældrecheck, som i år er blevet forhøjet med 5.000 kroner.

Det betyder, at den maksimale ældrecheck for 2025 er på op til 25.700 kroner før skat.

Her er kravene

Ældrechecken er et tilskud, som gives til folkepensionister med en lav indkomst. For at modtage ældrechecken skal man være folkepensionist og have en personlig tillægsprocent, der er højere end nul. Tillægsprocenten bestemmer, hvor stor ældrechecken bliver. Hvis man har en høj tillægsprocent, vil beløbet være større.

Der er også en økonomisk grænse for, hvem der kan få ældrechecken. For at være berettiget skal man og eventuelle ægtefælle eller samlever have en samlet likvid formue, der ikke overstiger 103.100 kroner pr. 1. januar. Hvis begge parter i et par opfylder betingelserne, kan begge få udbetalt ældrecheck.

Sendes automatisk

Ældrechecken bliver udbetalt automatisk til modtagerens NemKonto, hvis man er berettiget. Man behøver derfor ikke at ansøge om den. Der er dog en grænse for udbetaling, så beløb under 200 kroner bliver ikke udbetalt.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) udtalte i forbindelse med forhøjelsen af ældrechecken, at hun var stolt over, at den vedtagne forhøjelse betyder, at de folkepensionister, der har mindst, nu får den største stigning i ældrechecken i mere end et årti.

Udbetaling Danmark beregner ældrecheckens størrelse ud fra forskudsopgørelsen. Det er derfor vigtigt at sikre, at forskudsopgørelsen er korrekt. Hvis man ændrer den efter den 8. januar, vil ændringerne ikke blive taget med i beregningen af ældrechecken for det kommende år.

Eventuelle fejl i forskudsopgørelsen kan resultere i, at man enten får for lidt pension eller skal tilbagebetale penge, når Udbetaling Danmark tjekker pensionen næste år.