Denne simple ingrediens gør din tomatsuppe ekstra lækker

Mad og drikke

11/10/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Mia R.

Varm tomatsuppe? Eller kold? Dette kan være noget, som deler vandene i køkkenet og spisestuerne. Men selv her i de køligere måneder er en kold tomatsuppe ikke af vejen – særligt ikke, når du tilføjer denne simple ingrediens.

Tomatsuppe er en ret, mange forbinder med varme og trøst i de kolde måneder. Men faktisk er en let og aromatisk tomatsuppe også en fantastisk spise, når den serveres kold. Vi giver dig her en opskrift, der med et pift af et ekstra krydderi løfter den velkendte klassiker til nye højder.

En let og lækker ret: Tomatsuppe

Herhjemme tænker de fleste på suppe som en vinterret. Suppen er behagelig varmende og perfekt til de kolde dage, især hvis man er ramt af forkølelse, som rigtig mange er i øjeblikket. Tomaterne er fyldt med vitaminer som A, B1 og C, som styrker immunforsvaret. Også når suppen serveres kold.

I de sydlige lande er det faktisk en tradition at nyde suppen afkølet. Eftersom suppen er let og ikke ligger tungt i maven, foretrækker mange mennesker suppeopskrifter, når temperaturerne stiger, men den egenskab kan du også bruge i de kolde vintermåneder, hvor suppen kan give et ekstra vitaminboost, fx som en tilføjelse til frokosten eller en lækker brunch.

Herunder får du opskriften på den lækreste kolde tomatsuppe, der med tilføjelsen af et helt bestemt krydderi løfter suppen til nye himmelhøjder – kan du spotte ingrediensen?

Ingredienser til tomatsuppen – det skal du bruge:

Forberedelsen kræver ikke meget udstyr – en gryde, en stavblender, en skarp kniv og et skærebræt er essentielt. Til denne opskrift skal du bruge følgende ingredienser:

- 500 g modne tomater

- 2 spsk olivenolie

- 1 stilk selleri

- 1 løg, skrællet og hakket

- 1 spsk grøntsagsbouillon

- 1 tsk frisk rosmarin

- 500 ml tomatpuré

- 500 ml creme fraiche

- Salt

Til servering anbefaler vi:

- Olivenolie

- Brød

- Basilikumblade

- Salt og peber

Sådan tilbereder du tomatsuppen med 4 simple trin:

1. Trin:

Start med at skrælle tomaterne. Dette er et vigtigt trin for at undgå klumper af tomat skræl i suppen. Skær derefter tomaterne i små kvarte.

2. Trin:

Varm olivenolien i en pande og tilsæt løg, selleri, rosmarin og tomater og lad det simre i ca. fire minutter. Tilføj herefter grøntsagsbouillon og tomatpuré og bring det hele i kog. Lad det simre i 15-20 minutter, indtil grøntsagerne er helt møre.

3. Trin:

Lad det hele køle af og purér det herefter med en stavblender eller i en blender, indtil suppen er helt glat. Rør til sidst creme fraiche i.

4. Trin:

Hvis du ønsker at nyde suppen kold, lad den så køle ned. Ellers varm den op inden servering.

Tomatens sundhedsmæssige fordele

Tomater er fulde af vitaminer (herunder A, B1, B2, C og E) og antioxidanter, som styrker immunforsvaret. Perfekt til en kold og mørk vinter, hvor kroppen og immunforsvaret ofte trænger til et ekstra boost.

Frugtagtig tomatsuppe: Serveringstips

Før du serverer tomatensuppen, kan du toppe den med lidt olivenolie og krydre med salt og peber. Server med basilikumblade og lidt brød til at dyppe i suppen.

Vi ønsker god fornøjelse med tilberedningen og velbekomme!