McDondald's tager billede af kunderne: Men ikke for at overvåge dem

Mad og drikke

06/04/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af K. Sand

Har du nogensinde tænkt over, hvordan de gør?

Har du nogensinde undret dig over, hvordan fastfoodrestauranter bærer sig ad med (næsten) altid at udlevere den helt rigtige bestilling til den helt rigtige bil?

Der kan være mange i kø, der kan være mange bestillinger undervejs, og der er jo også kunder inde i selve restauranten - så hvordan bærer arbejderne sig ad?

Ifølge det britiske medie Mirror er hemmeligheden ikke ligefrem banebrydende, men den må siges at være effektiv.

Et hurtigt billede

Når du afgiver din ordre ved McDrive, tager et kamera et hurtigt billede af din bil.

Dette billede bliver derefter knyttet til din ordre, hvilket gør det nemt for personalet at sikre, at den rigtige ordre gives til den rette kunde.

"Så måske bør du tænke over ikke at pille næse, når du bestiller… for vi ser det, og vi dømmer dig," siger en tidligere McDonalds-medarbejder i artiklen med et glimt i øjet.

Yderligere afsløringer

En anden medarbejder afslører, at de kan høre alt, hvad der foregår i kundens bil fra det øjeblik, den trækker op til højtaleren, da deres headset aktiveres ved lyd.

Denne teknologi bruges dog ikke af alle McDonald's restauranter. En medarbejder fra en anden filial fortæller, at deres system "ikke er så avanceret", og at de måtte "finde ud af det selv".

Så næste gang du ruller ind i McDonald's Drive-Thru, skal du måske tænke over, at dit smil eller dit næsepilleri, kan fanges på kamera!

Kilde: Mirror