I køkkenskabet eller køleskabet? Heinz giver svar på, hvordan vi skal opbevare ketchup

Mad og drikke

29/05/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Nu får vi det endelig afgjort!

Måske har du haft diskussionen med nogen, du kender. Måske opbevarer du den i køleskabet. Måske instisterer du på, at den skal stå i et af de almindelige køkkenskabe.

Hvad er rigtigt og forkert, når det kommer til at finde en plads til ketchuppen hjemme i køkkenet?

På det seneste er der endda udbrudt en større debat på de sociale medier, hvor store personligheder som musikeren Cardi B og den tidligere Spice Girl, nu gift med David Beckham, Victoria Beckham, der blandt andet har delt deres mening omkring spørgsmålet.

Så lad os få det afgjort en gang for alle: Hvor skal vi opbevare vores ketchup?

Heldigvis er en ekspert fra det måske mest kendte ketchup-mærke i verden, Heinz, behjælpelig med at afslutte debatten.

Indsæt selv trommehvirvel

Olivia Lennon fra Heinz Tomato Ketchup fortæller til Express, at der kun er et rigtigt svar, og det er, at ketchup hører til i køleskabet.

"Selvom vi er klar over, at mange Heinz Tomat Ketchup-fans har opbevaret deres ketchup i skabet, anbefaler vi afkøling efter åbning. Dette er den bedste måde at bevare den lækre syrlige smag af vores Heinz Tomat Ketchup, som du kender og elsker," forklarer eksperten uddybende.

Heinz Tomat Ketchup har naturlig syre, som gør ketchuppen holdbar. Men når den først er åbnet, kan den blive påvirket af opbevaringsforholdene.

Så uanset om du hælder den i din burger eller over din spaghetti med kødsovs, anbefaler Heinz altid, at du sætter den tilbage i køleskabet efter brug.

Det står endda på etiketten. Under ordet "opbevaring" står der: "Efter åbning afkøles og spises inden for otte uger."

Så er det afgjort - ketchup hører til i køleskabet.