72-årige Jørgen tog i Rema1000 på sin fødselsdag: Så fik han en overraskelse han sent vil glemme

Skrevet af Mathias Hildebrand Torp

Enkemanden fik sig en fødselsdag og en indkøbstur han aldrig glemmer, da han tog i sin lokale Rema 1000

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Jørgen skulle egentlig bare ned og handle lidt ind. Han havde ganske vist fødselsdag, men det var ikke noget han gik særlig meget op i, da det var hans første uden sin kone gennem 50 år.

"Her til morgen følte jeg mig meget ensom" udtaler en tydeligt berørt Jørgen i en video på Rema 1000s Facebookside

Hele butikken sang med

I Rema 1000 i Valby er købmanden Max en, de godt kan være stolte af på hovedkontoret. Max er nemlig rigtig god til at danne relationer til sine stamkunder, og han vidste derfor, at Jørgen havde fødselsdag og han kendte også til situationen hjemme hos Jørgen.

Så Max havde fyldt butikken med sangglade statister , der udgav sig for at være andre handlende, og skjulte kameraer. Kort efter Jørgen kommer ind i butikken begynder en mand at fløjte en bekendt melodi. Efter et vers stemmer en kvinde i med de velkendte ord "I dag er det Jørgens fødselsdag" hvorefter flere og flere begynder at synge med indtil Max overrasker Jørgen med et stort banner.

Danmark bedste købmand?

Det er tydeligt at se på både Jørgen og Max, at denne overraskelse var noget helt særligt for dem. Jørgen, der er tydeligt rørt over situationen og Max, som er glad, giver et stærkt indtryk af virkelig at bekymre sig om de kunder, der kommer i hans butik.

Det er vist heller ikke kun Jørgen, der synes, at Max er ekstra dygtig. Det er faktisk også hans kollegaer i branchen, der kan se, at Max kan noget helt specielt. Han har nemlig vundet hele 20 priser i sin tid som købmand, heriblandt to priser for særligt godt købmandskab til de mest forandringsskabende købmænd, butiks- og varehuschefer i Danmark indenfor både dagligvare- og specialvarehandel.