Glædelig Sankt Hans
Overtro
Midsommerfesten er forbundet med en masse overtro, og man mente, at de hellige kilders helbredelseskraft var størst ved Sankt Hans.
Bålene er også en gammel tradition
I gamle dage mente man, at hellige aftener hjemsøgtes af det onde, og derfor tændte man vågeblus for at holde det onde væk. Det var ikke kun til Sankt Hans, men ved alle hellige aftener. Midsommervisen beretter det på flg. måde i linjerne: "Hver by har sin heks og hvor sogn sine trolde, dem vil vi fra livet med glædesblus holde."
Hekseafbrænding
I Danmark brændte man mænd og kvinder på bålet frem til 1693, hvis man mistænkte dem for at være troldfolk. Men det har egentlig ikke noget at gøre med heksene på Sankthansbålet.
Den danske tradition, hvor vi brænder heksen på Sankthansbålet er først opstået i 1900-tallet, samtidig med opstod også den danske tradition for at holde båltaler og synge midsommerviser, som vi kan se på P.S. Krøyers smukke maleri fra Skagen.
Heksene på Sankt Hansbålet kommer også først i 1920erne og 1930erne.
Det siges, at begyndte man at brænde hekse af halm på Sankt Hans-bålene fordi en flok tyske håndværkere, der var på Nordvestsjælland for at arbejde, som indførte denne skik. I Tyskland og Østrig brændte man nemlig strådukker på bålet for at symbolisere, at det onde skulle forsvinde. På samme måde som med juletræet tog vi danskerne traditionen til sig. I Tyskland sendte de heksene til Bloksbjerg, og i
Ifølge historiker Gitte Kjær lyder den blodige Bloksbjerg-historie
således:
Et gammelt tysk sagn fortæller nemlig, at heksene mødtes med djævlen i Bloksbjerg i Harzen.
Heksene mødes på Bloksbjerg med selve djævlen til en fest, for at drikke menneskeblod, danse heksedans hele natten og aflægge rapport om deres onde gerninger i løbet af året. Men der er også andre, som fortæller, at traditionen siger, at djævlen venter i Bloksbjerg for at høre, hvor slemt heksene har opført sig. Hvis ikke han er tilfreds, så får de med stokken.
