Besøg og dansk kundskaber
Den ene person får besøg, og den anden person får styrket sine sprogkundskaber, og begge parter får udvidet deres kulturelle horisont.
Projektet har været fulgt i fem måneder af forskere ved Center for Humanistisk Sundhedsforskning, CoRe, ved Københavns Universitet. Arbejdet er netop udgivet i rapporten ”Elderlearn.
Når svækkede ældre mennesker bliver frivillige,” som er finansieret af Fonden Ensomme Gamles Værn, der også har støttet udviklingen af Elderlearns aktiviteter i København.
Rapporten beskriver den ’slørede frivillighed’, der opstår, fordi begge parter både hjælper og får hjælp. Den uklare rollefordeling giver grobund for en bedre og mere ligeværdig relation ifht. andre typer af frivilligt arbejde.
Jette får hjælp og hjælper Zara , uddannet fra Harvard og født i Iran
af Et par, der allerede nyder godt af Elderlearn, er Jette Butters (73 år) og Zahra Shahabi (30 år).
Jette er bundet til sin kørestol og kommer sjældent ud, men hendes hoved og humor fejler ingenting. Derfor kan hun også lære fra sig, endda med en uddannelse fra Harvard Universitet på cv’et, og det kommer Zahra fra Iran til gode.
”Jeg er glad for, at jeg har meldt mig, for jeg vil gerne gøre en indsats. Og det er perfekt for mig, at jeg kan blive hjemme og gøre det”, siger Jette, der til gengæld glæder sig over Zahras selskab og udsigten til at komme en tur ud i det fri sammen.
Elderlearn er aktiv i fem kommuner i hovedstadsområdet, og målet er, at ordningen bliver landsdækkende i løbet af 2019.
Nytårsforsæt med gode nøgletal
”Det er mit nytårsforsæt, for stort set alle de ældre frivillige føler, de har været til gavn”, siger stifter af ordningen Andreas Reventlow.
På et år har Elderlearn matchet 217 ældre frivillige med 334 voksne dansk-elever, og det er blevet til 230 par.
Af andre nøgletal fra rapporten kan nævnes:
”96 pct. af de ældre føler, de har været til gavn”
”88 pct. af de ældre frivillige ville anbefale Elderlearn”
”3 ud af 5 par mødes ugentligt efter tre måneder”
Læs mere om Jette Butters og Zahra Shahabi her
Christine E. Swane, direktør Fonden Ensomme Gamles Værn: 28 75 67 19 – csw@egv.dk