Indendørs underholdning i denne kolde tid: 3 tips til pensionisten

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det behøver ikke være kedeligt, at det er mørkt og koldt udenfor!

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De kolde måneder betyder at vi som regel opholder os mere indendørs.

Regnen og blæsten (og sneen den seneste uge) giver anledning til hyggelige timer i hjemmet, som kan bruges til mange forskellige og særdeles givende aktiviteter for unge såvel som ældre.

Spil et spil alene eller med venner

Er du til brætspil eller online spil har ikke den store betydning. Vigtigst er at spil i alle afstøbninger kan give mange gode timer.

Har du nogle timer dagligt for dig selv, så kan det være sjovt at prøve kræfter med det store udvalg af online spil.

Foregår dine timer i hjemmet også i andre menneskers selskab, så kan det være en sjov aktivitet at spille et brætspil sammen.

Du har måske mange spil i sortimentet som du længe ikke har haft fremme fra gemmerne, men netop vintertiden kan give anledning til at finde det gemte frem.

Er du ikke så erfaren indenfor brætspil, så kan du finkæmme de bange fysiske spilbutikker for lige netop den slags spiltype du ønsker.

Du går aldrig galt i byen med en god film

Skærmtid er blevet en integreret del af de flestes hverdag, men mange aftener bruges måske på at se tv eller film man ikke rigtig har interesse for.

Filmverdenen er stor og betagende, og lægger man lidt energi og tankekraft i at undersøge hvad der findes af kvalitetsfilm, så kan man ofte få mere ud af en given film end bare underholdningen.

Der findes et væld af velproducerede spillefilm og dokumentarfilm, som ikke kun er underholdende, men også giver anledning til læring og kreativ udfoldelse.

Så kig dig om efter nogle af de mange mesterværker enten hos de online filmudbydere, på biblioteket eller gennem det traditionelle tv-udbud.

Læs, læs og læs

Læsning er en sand klassiker hjemme i sofaen på en mørk, blæsende og regnfuld dag.

Gode romaner eller spændende faglitteratur holder hjernen i gang, og kan give mange timers underholdning i adskillige dage.

Hvis du ikke er en læsehest, så kan du med fordel starte ud med bøger der hurtigt springer ind i et action-spækket handlingsforløb, så du ikke kører træt i en snørklet tekst. Er du en mere erfaren læser, så udfordre eventuelt dine præferencer indenfor litteratur.

Hvad enten du læser krimier eller fagbøger om fugle i Danmark, så kan læsning med garanti give dig den glæde og underholdning en kold og dyster årstid fordrer til.