Godt nyt til danske seniorer: Gratis kaffe og kage disse dage i april og maj

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Kathrine Frich

Det gælder seniorer over hele landet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I april og maj kan seniorer i både København, Aarhus, Aalborg, Nykøbing Falster og Odense deltage i spændende og oplysende arrangementer om synet. Man bliver klogere på, hvad der sker med synet op gennem livet og får både tips, tricks og masser af ny viden. Desuden kan man få taget en synstest og nyde en kop kaffe og et stykke kage – alt sammen helt gratis.

Oplyse de ældre

Når synet svækkes, er der mange hverdagsopgaver, der pludselig bliver en udfordring – at køre bil, læse avis, finde vej og bevæge sig rundt.

Seniorer med synstab har sværere ved at deltage i aktiviteter og socialt samvær, hvilket typisk fører til en markant nedsættelse af livskvaliteten. Hertil kommer, at synstab kommer snigende og ofte først opdages, når det er for sent.

Derfor har Dansk Folkehjælp i samarbejde med Faglige Seniorer lanceret oplysningsprojektet SynsTab, som har til formål at skabe oplysning til ældre om, hvordan synstab forebygges – og hvilken hjælp, der er nødvendig, når synet forværres.

Tips, tricks og masser af ny viden

I forbindelse med projektet inviterer Dansk Folkehjælp i april til spændende og oplysende arrangementer i både København (5/4), Aarhus (11/4), Nykøbing Falster (17/5), Aalborg (23/4) og Odense (22/4), hvor seniorer kan blive klogere på, hvad der sker med synet gennem livet og få både tips, tricks og masser af ny viden. (Links til tilmeldingsformularer herunder.)

Birgit Christensen fra Institut for Blinde og Svagsynede vil holde et oplæg med titlen ”3 øjensygdomme du skal kende – hvad kan du selv gøre for at gøre din hverdag nemmere?”. Henrik Laursen, som er Head of Professional Advancement hos Louis Nielsen, hjælper deltagerne med at besvare et vigtigt spørgsmål: ”Skal jeg til optiker eller øjenlæge?”

Gratis synstest, kaffe og kage

Ved arrangementerne kan man også få taget en synstest og nyde en kop kaffe og et stykke kage – alt sammen helt gratis. Hvert arrangement varer to timer i alt.

Man får også en introduktion til Dansk Folkehjælps SeniorNET, som giver seniorer mulighed for at møde andre seniorer i deres lokalområde og danne nye netværk og venskaber.

Mirka Mozer, som er generalsekretær for Dansk Folkehjælp, udtaler:

”Vi er glade for at kunne tilbyde fem gratis synsarrangementer til seniorer. Selvfølgelig er omdrejningspunktet for arrangementerne synet. Men det handler også om at sikre livskvaliteten for Danmarks seniorer – og om at sikre deres selvstændighed så langt op i livet som overhovedet muligt.”

Hvis du ønsker at deltage i et af arrangementerne kan du se mere info nedenfor: