Derfor er der også nye toner at spore, når det kommer til den vurderede levealder i fremtiden. Lige nu spår forskere i en analyse i det videnskabelige tidsskrift Nature, at vi i fremtiden kan se frem til at blive op imod 115 år. Men forskere fra Københavns Universitet er endnu mere optimistiske. På Center for Sund Aldring er de slet ikke i tvivl om, at de 115 år er ekstremt lavt sat.
Rudi Westendorp, der er professor på Center for Sund Aldring og Institut for Folkesundhedsvidenskab, mener, at vores levevilkår igennem årene er forbedret så markant, at en øget levealder er en naturlig følge af det. Rudi vurderer derfor, at levealderen kun vil stige og stige fremadrettet.
Vi er blevet langt bedre til at reparere og forebygge de skavanker, som vi pådrager os undervejs i livet, og det er ifølge Rudi Westendorp en af hovedårsager til, at vores levealder utvivlsomt kommer til at sprænge flere og flere aldersrekorder. Vi får simpelthen dygtigere læger og mere viden om, hvordan vi holder os sunde og raske, hvilket er med til at holde os i live i længere tid.
Vi lever længere end nogensinde. Ældre bliver bedre til at motionere, end de nogensinde har været. Men forskerne er stadig ikke helt tilfredse. De vil have os ældre til at motionere, fordi det er sjovt, ikke fordi motionen får os til at leve længere. Pointen er, at vi skal lege ikke motionere. Legen og det at spille spil øger vores livskvalitet og får os til at blive mere sunde på den lange bane. Du kan deltage i den lokale idrætsforening eller måske spille spil derhjemme.
Forskerne vil have os ældre til at tage legen til os. Vi skal tage ejerskab over legen og lege fordi, det gør os godt. Og det har en mærkbar effekt på vores helbred, viser et studie. I fem danske kommuner valgt man for nyligt at forsøge sig med et forløb, der kombinerede træning og leg, og resultaterne var forbløffende. Efter et 12 ugers langt forløb oplevede de ældre, der deltog i forsøget en markant forbedret balance. Ligesom deres styrke i blandt andet benene steg med 20 % under forløbet.
Forskerne bag forsøget, Jari Due Jessen og professor Henrik Hautop Lund fra Institut for Elektroteknologi på DTU, er slet ikke i tvivl om, at det var det legende element i træningen, der gjorde den mærkbare forskel. De forklarer begge, at de ældre simpelthen var mere tilbøjelige til at glemme deres begrænsninger, når de legede.
De blev presset ud i situationer, som de ved normal træning måske helt havde afvist som mulige. Men fordi de legede, så opdagede de slet ikke, at de øvelser de faktisk blev ledt igennem både var ekstremt krævende og udfordrende for både deres balanceevne og styrken i deres krop.
