Flotte farver gavner dit hjerte

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Redaktionen

Et nyt studie fra Herlev og Gentofte Hospital tyder på at risikoen for at dø af hjerte-kar-sygdomme og kræft nedsættes, hvis man indtager tilstrækkelige mængder flavonoider.

Flotte farver gavner dit hjerte

Et studie fra Herlev og Gentofte Hospital tyder på, at risikoen for at dø af hjerte-karsygdomme og kræft nedsættes, hvis man indtager tilstrækkelige mængder flavonoider.

Hvad er flavonoider?

Flavonoider er plantestoffer, som findes i mange frugter og grøntsager og som giver frugt og grønt de flotte, klare farver. Farverne beskytter frugt og grønt mod uv-skader fra lys.

Der er også flavonoider i chokolade og vin, og som kan give en lidt tør og bitter smag.

Der er forsket meget i flavonoiders egenskaber i forhold til kræft. Men nu viser det sig, at stofferne også ser ud til at have en gunstig effekt i forhold til hjerte-karsygdomme og dødelighed.

Nyt studie viser gode resultater

I august blev et studie støttet af Hjerteforeningen offentliggjort i tidsskriftet Nature Communications, hvor 56.000 mennesker deltog

500 mg er nok. Studiet har vist, at der er en positiv sammenhæng mellem indtag af flavonoider og risikoen for at dø af hjerte-karsygdom og kræftsygdom, fordi dem som fik tilstrækkeligt af plantestofferne, havde mindre risiko for at dø både af hjerte-karsygdom og kræft.

Stive kar er et tidligt tegn på hjerte-kar-sygdom

Det er ikke helt bevist, hvorfor flavonoiderne gavner, men forskerne mener flavonoider går ind og påvirker cellemembranerne og de mekanismer i blodkarrene, som bl.a. medvirker til at holde blodkarrene smidige. Samtidig indeholder planteføde med flavonoider også andre stoffer, som er gode f.eks. vigtige vitaminer, mineraler og kostfibre.

Forskerne anbefaler at 500 mg om dagen, fordi virkningskurven flader ud, når man indtager mere end 500 mg – i hvert fald i forhold til hjerte- karsygdom.

I studiet spiste cirka halvdelen flavonoider nok, mens den anden halvdel ikke gjorde.

Hvad skal man så spise?

Det er forholdsvis enkelt at spise 500 mg flavonoider, hvis man bare følger de officielle kostråd med masser af frugt og grønt

Stor sidegevinst

Når man spiser flavonoider kan man ikke modvirke sundhedsrelaterede skader i forhold til rygning og alkohol – MEN Studiet viste dem, som røg eller drak lidt for meget, havde størst gavn af at spise flavonoider.

Det kan antyde at flavonoider kan være med til at modvirke noget af den risiko for personer med høj risiko for at udvikle disse sygdomme.

Flavonoider findes blandt andet i:
Citrusfrugter, æbler (med skræl), abrikoser, bær, persille, grønne peberfrugter, tomater, løg, broccoli, grønkål, spinat, bladselleri, aubergine, rødvin, grøn og sort te, mørk chokolade.

Kilde : Lokalavisen.dk