Hvem skal arve dig?
Du har muligvis gjort dig nogle tanker om, hvem du ønsker som arvinger, og muligvis endda hvad der skal tilfalde de forskellige arvinger. At gøre sig disse tanker, er en rigtigt god idé, men det er ikke nok – det vil ikke have indvirkning på arvefordelingen i sidste ende.
Når man afgår ved døden, vil Skifteretten modtage oplysning herom, og påbegynde en behandling og opgørelse af dit bo. Herefter undersøger Skifteretten, om du har oprettet et testamente, hvor du selv har taget stilling til, hvem du ønsker skal arve dig. I det tilfælde, at du ikke har oprettet et testamente, vil Skifteretten i stedet anvende Arvelovens regler i forbindelse med arvefordelingen.
Arvefordelingen ifølge Arveloven
Ifølge Arveloven, opdeles arvingerne i tre forskellige arveklasser. Disse tre arveklasser er faste, og tager ikke hensyn til, om du har kontakt til personerne, eller om du er mere tilknyttet til andre personer. Alle arvinger, der indgår i Arveloven kaldes legale arvinger.
1. Arveklasse udgøres af en eventuel ægtefælle, samt biologiske eller adopterede børn.
2. Arveklasse kommer i brug, i det tilfælde, at du ikke har nogle arvinger i 1. arveklasse.
Denne arveklasse udgøres af dine forældre, samt eventuelle søskende.
3. Arveklasse er dine bedsteforældre. Skulle du heller ikke have nogle arvinger i denne arveklasse, vil arven efter dig i stedet tilfalde staten.
Når arven tilfalder staten
Den arv, som tilfalder staten grundet manglende testamenter, kaldes for ”Arvingsløse kapitaler”. Staten modtager i gennemsnit 78.000.000 kr. om året i arvingsløse kapitaler. Ifølge Statens egne udregninger har de siden år 2007 modtaget 882.400.000 kr. i arvingsløse kapitaler. Over 882 mio. Kr., som er endt i statskassen, blot fordi danskerne ikke har fået oprettet deres testamenter i tide.
- Ifølge Arveloven inkluderes staten i den legale arvefordeling – men din samlever inkluderes ikke.
- Ifølge Arveloven inkluderes staten i den legale arvefordeling – men dine nære venner inkluderes ikke.
- Ifølge Arveloven inkluderes staten i den legale arvefordeling – men velgørende organisationer inkluderes ikke.
Staten tjener i forvejen store summer på danskernes arv hvert år, idet der i Danmark pålægges arveafgifter. I gennemsnit tjener staten 4,3 milliarder kroner om året alene i arveafgifter, hvilket vil sige, at staten i gennemsnit tjente over 8.000 kr. ved hvert dødsfald i Danmark. Med så stor en indtjening i arveafgifter, bør de ikke samtidig tjene på, at der er personer uden legale arvinger.
Hvad kan jeg gøre?
Hvis du synes, at staten skal arve dig, så behøver du ikke foretage dig noget. Men hvis du kan komme i tanke om blot én enkelt person eller organisation, som du ville foretrække modtog din arv, så skal du oprette et testamente.
Det har tidligere været en tidskrævende, omstændelig og dyr proces, at oprette et testamente. Men det behøver det ikke længere være.
Der findes flere steder, hvor du kan få hjælp til at skrive et testamente. Du kan sagtens finde en service på nettet, så koster det ikke alverden.
