Hvert år bliver Danmarks pensionsselskaber vurdet og rangeret efter, hvor gode de er til at sikre deres kunder de bedste muligheder for at få økonomisk overskud i løbet af de gyldne år - og i år er naturligvis ingen undtagelse.
Med 440.000 nuværende og tidligere ansatte i industrien som kunder, er Industriens Pension nemlig blevet året som Årets Arbejdsmarkedspensionsselskab 2023 - for tredje gang på otte år.
Prisen blev uddelt på konferencen Årets Finansvirksomhed, som medievirksomheden FinansWatch og en af verdens førende organisationer inden for revision, skat, transaktioner og rådgivning, EY, afholder hvert år. Formålet med konkurrencen er at sætte fokus på de mest veldrevne finansvirksomheder.
Industriens Pension vandt også prisen som Årets Arbejdsmarkedspensionsselskab i 2017 og 2019, og adm. direktør Laila Mortensen er glad og stolt over kåringen.
”I og med vi både har omkostninger og langsigtet afkast som fokusområder, er det fedt, at der kommer nogle udefra, som læser tallene og blåstempler, at vi er på rette vej,” siger adm. direktør i Industriens Pension, Laila Mortensen, til Finanswatch.
Det bedste kommercielle pensionsselskab
Kåringen af pensionsselskaberne er delt op i arbejdsmarkedspensionsselskaber og kommercielle selskaber, og årets kommercielle pensionsselskab blev naturligvis også kåret.
Her var der den samme vinder som de forgangne tre år, idet Velliv løb med kåringen for fjerde år i træk.
Velliv slog blandt andre Nordea og Norli Liv og Pension, som blandede sig i slutspurten,.
”Denne pris validerer overfor kunderne det gode arbejde, som alle vores medarbejdere laver,” siger Morten Møller, koncerndirektør i Velliv til FinansWatch.
Velliv skillede sig særligt ud fra resten af de kommercielle selskaber, hvis man måler på vækst i bruttopræmier. Her havde Velliv nemlig i 2022 en vækst på fire procent, og set over de sidste fem år lyder væksten på lige knap 72 procent.