Verdenskendt forfatter er død

Kendte

05/01/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Hun har udgivet hele 31 bøger.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den britiske forfatterinde, Fay Weldon, er gået bort som 91-årig.

Det fortæller hendes søn til det britiske medie The Guardian.

Hendes litterære karriere strakte sig over mere end fem årtier, og hun blev særligt kendt for sine værker om livet i Storbritannien.

Hendes mest kendte roman er imidlertid 'En hun-djævels bekendelser', hvor hun ved hjælp af en solid portion ironi skildrer en kvindes hævn over en utro ægtemand.

Hvis du ikke lige har læst bogen, kan det dog sagtens være, du alligevel kender historien bedre, end du tror.

Den dannede nemlig baggrund for filmen 'She-Devil' fra 1989, hvor den Oscar-vindende skuespillerinde, Meryl Streep, spillede en af hovedrollerne.

Weldon debuterede med romanen 'The Fat Woman's Joke' i 1967, og siden er det blevet til hele 31 bøger fra hendes hånd.

Blandt de mere bemærkelsesværdige kan nævnes 'Pufball' fra 1980, 'The Cloning of Joanna May' fra 1989, 'Wicked Women' fra 1995 og 'The Bulgari Connection' fra år 2000.

Fay Weldon blev født i Storbritannien, men voksede op i New Zealand. Som teenager flyttede hun imidlertid tilbage til England, efter hendes forældre blev skilt.

Hun blev selv gift to gange - første gang med en skolelærer, der var 25 år ældre hende selv, og dernæst musikeren Ronald Weldon.

I sit første ægteskab fik hun en søn, og med Weldon nåede hun at få tre sønner, inden han døde af et hjerteanfald i 1994.

I øvrigt præcist den dag, skilsmissen mellem Fay og Ronald Weldon fandt sted.