Tidligere barnestjerne er død - blev 62 år gammel

Kendte

26/01/2023

Foto: NBC Television Network, Public domain, via Wikimedia Commons
Foto: NBC Television Network, Public domain, via Wikimedia Commons

Skrevet af J. Bøgen

CV'et tæller en lang række serier og film over fire årtier.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den amerikanske skuespiller og tidligere barnestjerne Lance Kerwin er død i en alder af 62.

Det oplyser hans datter Savanah ifølge The Hollywood Reporter.

Dødsårsagen er ikke offentliggjort, men Kerwin udåndede eftersigende tirsdag morgen.

Hvis du ikke lige kan huske, hvor du har hørt navnet før, så er det bare et tage et kort kig på Kerwins CV over film- og serieroller.

Han blev for alvor kendt i 1970'erne, da han spillede med i serien 'James at 15', men de fleste husker ham nok bedst for rollen som Danny Peters i den ikoniske serie 'Det lille hus på prærien'.

Den rolle blegnede imidlertid i forhold til hans mere fremtrædende optrædener i film som 'The Loneliest Runner' og gyser-serien 'Byens Skæbne (på engelsk 'Salem's Lot'), som er baseret på Stephen Kings roman af samme navn.

I nyere tid spillede han over for Hollywood-giganter som Dustin Hoffmann og Morgan Freeman i filmen 'Outbreak' fra 1995, men derefter lagde han skuespillet på hylden.

I stedet blev han præst på Hawaii, og netop den opgave er faktisk omdrejningspunktet i hans comeback til det store lærred, nemlig filmen 'The Wind & the Reckoning' fra 2022.

Lance Kerwin efterlades sig sin kone, Yvonne, og fem børn.