Taler dunder mod filmselskaber - men kan du genkende hende?

Kendte

14/07/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Hvis du så fjernsyn i 1990'erne, er der en god chance for, at du er stødt på hendes ansigt.

Hollywood er blevet ramt af en bombe, der kan få markant betydning for film- og serieproduktionen resten af året.

Intet mindre end 160.000 skuespillere er nemlig gået i strejke, efter det ikke har været muligt for deres fagforening Sag-Aftra at nå til enighed med produktionsselskabernes forhandlere fra AMPTP, der repræsenterer navne som Amazon, Disney og Netflix.

Hele humlen handler om, at skuespillerne vil have bedre forhold, og ikke mindst betaling, i forhold til den gamle aftale. Årsagen er, at streamingtendensen kun bliver ved med at blive større, og netop på det område mener skuespillerne, at forholdene ikke er gode nok.

Ligesom i Danmark er der også repræsentanter og talspersoner fra fagforeningen, der taler med pressen og giver udtryk for foreningens holdninger og syn på tingene.

I Sag-Aftras tilfælde er det imidlertid en særdeles velkendt kvinde, der fører ordet - kan du se, hvem det er?

Få svaret i opslaget her. Artiklen fortsætter længere nede.

Den elskede barnepige

Jep, det er ingen ringere en skuespillerinden Fran Drescher, der står i front for skuespillernes kamp for bedre forhold.

Og Fran Drescher blev for alvor kendt i Danmark, da hun spillede hovedrollen i den populære sitcom Alletiders Barnepige, som løb over skærme verden over fra 1993 til 1999.

Hun har dog også lavet meget andet i sin lange karriere, men siden 2021 har hun varetaget rollen som formand for skuespillernes fagforening.

Strejken har potentialet til at lamme hele Hollywood, for det er ikke kun skuespillerne, der er utilfredse med de nuværende forhold.

I snart tre måneder har mere end 11.000 manuskriptforfattere nemlig også strejket over forholdene. De vil blandt andet have bedre sikkerhed for, at deres arbejde ikke bliver overtaget af kunstig intelligens i fremtiden.

Det er desuden også en ting, skuespillerne er bekymrede for. I takt med, at kunstig intelligens udvikler sig, frygter skuespillerne nemlig, at deres ansigter og stemmer kan blive brugt til produktioner, som de aldrig har sagt ja til at medvirke i.