Griner hele vejen til banken - så meget tjente Holger Rune på Wimbledon-deltagelse

Kendte

14/07/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det er da en fin nok timeløn ...

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Kvartfinalen blev som bekendt endestationen for danske Holger Rune ved 2023-udgaven af den legendariske tennisturnering, Wimbledon.

Det betyder, at han nåede at spille fem kampe, fra han første gang var i ilden d. 4. juli, og det var da også en særdeles skuffet Rune, der på et pressemøde efter kampen satte ord på nederlaget til verdensetter Carlos Alcaraz.

Men når først skuffelsen over ikke at være nået længere i turneringen har lagt sig, kan den unge dansker i hvert fald glæde sig over, at han overhovedet nåede så langt.

For det første giver det ham hundredevis af point til verdensranglisten, men i løbet af de fem kampe, han endte med at spille, har han også tjent en ganske betragtelig mængde præmiepenge.

SE og HØR skrev inden kampen onsdag, at Rune, i tilfælde af at han røg ud i kvartfinalen, stadig ville kunne sætte intet mindre end 340.000 pund ind på kontoen - det svarer lidt lige knap 3 millioner danske kroner!

Det er til at starte med et, for mange, utænkeligt beløb lige at se rulle ind på bankbogen, men det bliver først rigtig vildt, når vi dykker lidt ned i tallene.

Spillede ikke hele tiden

Runes første kampe blev gentagne gange afbrudt af regn, og han har også haft hviledage i løbet af turneringen.

Hvis man lægger Runes fem kampe sammen, ender man med samlet 14 timer og 29 minutters effektiv spilletid i løbet af de ni dage, han var med i turneringen - for nemhedens skyld, så lad os sige, at det er 14 ½ time.

Så hvis vi tager de 3 millioner kroner og dividerer med 14,5, bliver det til knap 206.900 kroner - det har altså været Runes timeløn i løbet af turneringen, hvis man kun ser på de timer, han faktisk var på banen.

Åh ja, og så skal det jo lige nævnes, at det beløb kun er i præmiepenge. Her har vi ikke medregnet, hvad Rune tjener på sine private sponsorater.

Men i betragtning af, at tøjmærket Nike, ketsjermærket Babolat og det luksuriøse urmærke Rolex har den 20-årige dansker i folden, er det nok ikke små beløb ...