10-årig journalist deler andres historier, men hans egen er uden tvivl den mest rørende

Kendte

25/03/2023

Foto: TikTok
Foto: TikTok

Skrevet af Mathias Hildebrand Torp

Normalt holder unge Jeremiah mikrofonen for andre, men da han får chancen selv, går historierne lige i hjertet

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Allerede fra en ung alder vidste Jeremiah Fennell, at han ville hjælpe med at sprede andres historier som journalist via YouTube og TikTok.

Hans kanaler på de to platforme har han sammenlagt omkring 125.000 følgere, der ser med når han interviewer sportsfolk, kommenterer på kampe for hans yndlingshold, Las Vegas Raiders, eller deler facts fra den amerikanske historie.

Forleden var den velklædte og veltalende unge mand en tur i studiet hos talkshow-værten Jennifer Hudson.

Hjerneskade

Den tidligere oscarvindende værtinde gav Jeremiah muligheden for at fortælle sin egen historie blev det til den ene historie efter den anden, der gik rent ind.

Da hun spørger ham, hvordan hans karriere startede fortæller han om en aftale han lavede med sine forældre om, at han måtte prøve tre sportsgrene, men kun i tre år pga. en medfødt hjernefejl og et kraveben, der ikke var groet fast. Så han fandt sin egen måde at dyrke sport på.

Hans mor sagde oprindeligt nej til, at han måtte få en Youtube kanal, da holdet han ville følge, lå i en anden stat. Til Jeremiahs held endte det med at moren sagde ja, da holdet flyttede til Las Vegas, hvor familien bor – til dels fordi han klarede sig rigtig godt i skolen.

Et øjeblik fra at dø

At Jeremiah er så dedikeret til sit håndværk er intet tilfælde. Han tager nemlig intet for givet, ikke engang sine forældre. Moren døjer med et dårligt helbred og faren er pensionist, så han er bevidst om, at han ikke har dem for evigt – ikke engang gennem hele sin barndom nødvendigvis.

Faktisk var det en lektie han lærte allerede som 5-årig, da hans mor blev så syg, at han fik bedstemoren til at køre ham på hospitalet, hvor hun var få øjeblikke fra at dø og lå på intensiv i en måned.

”Det var de værste 30 dage i mit liv” – udtaler han om situationen.