Christian Eriksen nomineret til fornem pris: Kæmper mod Tiger Woods

Kendte

24/02/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Louise S.

Den danske landsholdspiller er blevet nomineret til en særlig pris for sit comeback til fodboldkarrieren i 2022 efter hans hjertestop under EM i 2021.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En særlig pris

Christian Eriksen har spillet 120 kampe for det danske landshold i fodbold. Han er nu nomineret til prisen som Årets Comeback ved Laureus World Sport Award 2023.

De nominerede tæller mange store stjerner inden for kategorierne: Årets Sportsmand, Årets Sportskvinde, Årets Hold, Årets Gennembrud, Årets Handicapudøver, Årets Actionperson og selvfølgelig Årets Comeback.

Prisen for årets comeback er blevet uddelt siden 2000, og heraf tæller nogle af vinderne: tennisspiller Serena Williams, svømmer Michael Phelps og fodboldspilleren Ronaldo.

Eminent comeback skal belønnes

Komiteen, der har nomineret Christian Eriksen blandt mange andre sportsudøvere, har lagt vægt på hans hurtige tilbagevenden til græsplænen, efter sit hjerteanfald i Parken i 2021. De lægger blandt andet vægt på hans rejse fra hospitalssengen til Brentford på blot et halvt år, hvorefter han senere skiftede til Manchester United og gør stor karriere.

Siden sit comeback har han lavet 11 assists og 2 mål i Premiere League.

Eriksen kæmper mod store stjerner

Det er ikke bare, hvem som helst som er nomineret til årets comeback. Selvom det er en stor præstation af Eriksen, er der også andre sportsudøvere ude i verden, der har gjort sig bemærket for deres kamp tilbage til deres sport.

De andre nominerede til årets comeback er:

Cykelrytter Annemiek Van Vleuten, løber Jakob Ingebrigtsen, motorcykelkører Francesco Bagnaia, basketballspiller Klay Thompson og golfspiller Tiger Woods.

Tiger Woods har før vundet prisen som årets comeback, efter en stor rygoperation i 2018 gik ud og vandt den store turnering US Tour Championship kort tid efter.

Tiger Woods har tidligere været nomineret 8 gange som Årets Sportsmand og vundet 2 gange. Det er fjerde gang, han er nomineret som Årets Comeback.

I år er Tiger nomineret, da han pådrog sig alvorlige benskader i en bilulykke i februar 2021, men er siden vendt tilbage som professionel golfspiller.