Britisk popstjerne er død - blev kun 56 år

Kendte

03/03/2023

Foto: Stuart Sevastos, CC BY 2.0 <https://creativecommons.org/licenses/by/2.0>, via Wikimedia Commons
Foto: Stuart Sevastos, CC BY 2.0 <https://creativecommons.org/licenses/by/2.0>, via Wikimedia Commons

Skrevet af J. Bøgen

Bandet skal på genforeningsturné i 2023.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis du enten var ung i 1990'erne eller havde en teenager i huset i det årti, har du med stor sandsynlighed haft mindst en enkelt CD med det britiske popband Pulp inden for murene.

Bandet slog nemlig for alvor igennem i 1990'erne, ikke mindst med albummet "Different Class" fra 1995, der blev en massiv succes.

Gruppen har været opløst siden 2013, men det er planen, at de skal på en genforeningsturné i 2023. Allerede kort efter, at turnéen var blevet annonceret meddelte bassisten i bandet, Steve Mackey, dog, at det ville blive uden ham. Der kom dog ikke nogen umiddelbar forklaring.

Nu er musikverdenen så blevet ramt af en tragisk nyhed: Steve Mackey er gået bort, 56 år gammel.

Det skriver flere britiske medier, ligesom det bliver bekræftet på Puls officielle Instagram-profil.

Tre måneder på hospitalet 

Ifølge hans hustru, Katie Grand, døde han efter en tre måneder lang kamp på hospitalet. 

Hun nævner dog intet om, hvad det var, han var ramt af.

På Instagramprofilen skriver bandet:

"Vores elskede ven & bassist Steve Mackey døde i morges (torsdag, red.). Vores tanker er hos hans familie og kære.

Dette billede af Steve stammer fra da Pulp var på turné i Sydamerika i 2012. Vi havde en fridag, og Steve foreslog, at vi skulle klatre i Andesbjergene. Så det gjorde vi.

& det var en fuldstændig magisk oplevelse. Langt mere magisk end at stirre på hotelværelsesvæggen hele dagen (hvilket nok er, hvad vi ellers ville have gjort). Steve fik tingene til at ske. I hans liv & i bandet.

& vi vil meget gerne tro, at han er tilbage i de bjerge nu, på næste etape af sit eventyr.

God rejse, Steve.

Vi håber at kunne indhente dig en dag."