Smart hund tager bussen for at overraske sin ejer på arbejdet

Kæledyr

07/03/2023

Foto: Twitter
Foto: Twitter

Skrevet af Rikki Jørgensen

Hunden Denver er blevet noget af et fænomen i sin lokale by. Og det er bestemt ikke uden grund.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den lokale hunde-berømthed har nemlig lært at benytte offentlige transportmidler.

Historien stammer fra byen Guayaquil i Equador. Her har Denver opnået intet mindre end kult-status, fordi den smarte hund har lært at tage offentlig transport fra sit hjem og ind til sin ejers arbejde.

Siden hans ejer adopterede den intelligente firbenede skabning, er Denver kun blevet mere og mere modig og eventyrlysten.

I starten var det bare det lokale kvarter omkring deres hjem, der blev udforsket, men langsomt blev lysten til at se mere og mere af verden bare større.

Til sidst gik det op for Denver, at der var en kæmpe verden, han kunne udforske, og så lærte han noget helt genialt.

En dag mens Denver var ude for at udforske nabolaget, begyndte han at følge efter en af familiens naboer. Naboen stoppede ved et busstoppested, og da bussen kom og naboen steg ombord, så gjorde Denver det samme.

Tilfældigvis passerede bussen forbi det sted, hvor Denvers ejer havde butik. Derfor besluttede naboen sig for at aflevere hunden der.

Turen til butikken blev lagt som mental note hos den smarte hund. For bare et par dage senere ankom hunden alene, bare for at overraske sin ejer.

Du kan se Denver i aktion i videoen ovenfor.

Det første besøg overraskede Denvers ejer, men pludselig blev besøgene til rutine. Nu ved buschaufførerne langs ruten, at de skal stoppe foran Shiglas butik, hvis Denver er med bussen.